Annonce
Haderslev

Genforenings-jubilæum for millioner i Haderslev

Seks kommuner i Sydjylland er i gang med at forberede genforeningsjubilæet i 2020. Arkivfoto: Morten Juhl/Scanpix

Haderslev Kommune åbner for ansøgninger til en pulje med en halv million. Teatret Møllen får penge fra Kulturministeriet og Folketinget til genforenings-spil.

HADERSLEV: Markeringen i 2020 af 100-året for genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark stables på benene for millioner kroner.

Haderslev Kommune har netop åbnet for ansøgninger fra en pulje på en halv million kroner. Samtidig arbejder Teatret Møllen på en ambitiøs forestilling, der har udløst 450.000 kroner fra Kulturministeriet og Folketingets særlige pulje til markering af genforeningsjubilæet 2020.

Annonce

Den historiske begivenhed i 1920 er naturligvis i centrum, men genforeningen kan også tolkes mere nutidigt - som et udtryk for forsoning, venskaber og samskabelse.

Kjeld Thrane, styregruppen for genforeningsåret

Kan søges nu

Der er to ansøgningsrunder til den kommunale pulje på en halv million kroner: 1. april og 1. september. Foreninger, kulturinstitutioner og enkeltpersoner kan søge om del i pengene, hvis de har bopæl i kommunen.

- Genforening skal forstås i bredest mulige forstand, siger Kjeld Thrane, der foruden at være formand for kulturudvalget er formand for styregruppen, der er nedsat i forbindelse med genforeningsåret:

- Den historiske begivenhed i 1920 er naturligvis i centrum, men genforeningen kan også tolkes mere nutidigt - som et udtryk for forsoning, venskaber og samskabelse, siger Kjeld Thrane i en pressemeddelelse.

Genforening med Shakespeare

I december 2018 afslørede Teatret Møllen, at det er på vej med en genforenings-markering af de mere usædvanlige: Jubilæet fejres med en version af Shakespeares "Romeo og Julie".

Forestillingen skal gennemføres med deltagere fra det danske og tyske mindretal. Tanken bag er, at de oprindelige karakterer Romeo og Julies kærlighed umuliggøres af familiernes modstand. Først efter parrets død forenes de stridende familier. En problemstilling, der kan overføres til forholdet mellem det danske og tyske: Først modstand og siden forsoning.

I årets sidste uge i 2018 meddelte Kulturministeriet, at det og Folketinget støtter forestillingen med 450.000 kroner. Pengene kommer fra en pulje på seks millioner kroner til folkeoplysende projekter, hvor det er et krav, at de styrker befolkningens kendskab til genforeningen og dens betydning historisk og i et nutidigt perspektiv.

Foruden Haderslev arbejder Kolding, Vejen, Esbjerg, Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner på 100-års markeringen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce