Annonce
Sønderborg

Genforeningsarrangementer bliver aflyst på stribe

Als Performance Akademi skulle den 29. marts have optrådt med en genforeningsmusical på Nordals, men det er aflyst. Arkivfoto: Claus Thorsted
Med 190 arrangementer fra januar til juni er flere af Sønderborg Kommunes Genforeningsarrangementer i marts og april blevet aflyst eller flyttet.
Annonce

Sønderborg: Genforeningen 2020 bliver markeret i hele Danmark, og i Sønderborg Kommune er der et kæmpe program med 190 programpunkter indenfor blandt andet kunst, musik og bevægelse. Men på grund af nedlukningen af Danmark er en del arrangementer i marts blevet aflyst.

Fra det fælles genforeningssekretariat i Aabenraa lyder det :

- Det betyder, at de planlagte arrangementer i markeringen af 100-året for Genforeningen til og med 13. april aflyses eller udsættes. Også arrangementer i resten af april og maj kan desværre være påvirket.

Indenfor de næste to uger er 11 af programpunkterne i Sønderborg blevet aflyst eller flyttet på grund af forsamlingsforbuddet.

Det er blandt andet koncerter, Sønderjyllands Bogmesse med temaet 'Genforeningen 2020', en musical, foredrag og folkemusikfestivalen folkBaltica med temaet 'Grænseløs'. Også traditionen med en dansk-tysk børnekunstfestival på Sønderborg Slot i påsken er aflyst. 200 unge fra Danmark og Tyskland skulle fredag i denne uge være samlet på Hørup Centralskole for at lave 100 skulpturer sammen. Det blev selvfølgelig også aflyst.

Også Sprogforeningen og Det lille Teater i Gråsten har udsat seks forestillinger i marts og april til senere.

Lige nu kigger vi og alle andre genforenings-aktører frem til anden påskedag, hvor forsamlingsforbuddet glæder til indtil videre. Så vi følger myndighedernes anbefalinger, og afventer myndighedernes yderligere anbefalinger. Men det skal selvfølgelig være sikkerhedsmæssigt ansvarligt, når vi gennemfører arrangementer.

Nicolai Dupont Heidemann, kulturchef

Annonce

Afventer nyt fra statsministeren

Fra den 4. maj begynder Sønderborg Kommunes egen markering af Genforeningen 2020 med arrangementer frem til den 9. juli. Under overskriften Sønderborg Spejlinger er der planlagt koncerter, foredrag, udstillinger, fællesspisninger og afsløring af nye kunstværker. Lige nu er det planen, at det gennemføres.

- Lige nu kigger vi og alle andre genforenings-aktører frem til anden påskedag, hvor forsamlingsforbuddet glæder til indtil videre. Så vi følger myndighedernes anbefalinger, og afventer myndighedernes yderligere anbefalinger. Men det skal selvfølgelig være sikkerhedsmæssigt ansvarligt, når vi gennemfører arrangementer, siger Nicolai Dupont Heidemann, der er chef for den kommunale kulturafdeling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce