Annonce
Kolding

Genforeningsgudstjenesten kræver tilmelding

Ved 100-året for genforeningen ønskede man at mindes begivenheden, hvor Kong Christian X knælede i bøn foran provst Nissen i Tyrstrup Kirke. Derfor lavede kunstneren Gunnar Hansen et relief, der nu hænger i kirkens våbenhus. Privatfoto.
Annonce

Tyrstrup: De store planer for at fejre 100-året for Genforeningen, kan som følge af corona-pandemien ikke gennemføres som planlagt.

Det så en overgang ud som til, at alt måtte udskydes til næste år, men genåbningen har givet mulighed for, at genforeningsgudstjeneste i Tyrstrup Kirke traditionen tro kan holdes den 10. juli kl. 19:00.

Tidligere biskop Karsten Nissen prædiker, men som en særlig gæst deltager ingeniør Per Lautrup-Nissen, der er oldebarn og eneste efterkommer i lige mandlig linje efter provst Jørgen Nissen. Det var provst Nissen, der modtog Kong Christian X til andagten i Tyrstrup Kirke ved genforeningen i 1920.

Efter gudstjenesten er der samling foran kirken med sang og nedtagning af flaget. Da der fortsat er begrænset forsamlingstilladelse og begrænsede pladser i kirken, er tilmelding til gudstjenesten nødvendig. Dette sker på kirkens hjemmeside: www.tyrstrupkirke.dk. Dette gælder såvel deltagelse i gudstjenesten som i det efterfølgende kaffebord på Brødremenighedens Hotel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Mand på el-skateboard ramt af bil

Aabenraa

Nye børneaktiviteter i Aabenraa

Danmark

Vi er i kamp mod uret!

Annonce