Annonce
Debat

Genindfør latin i folkeskolen

Simon Jylov

Latin: Italia terra est. Sicilia insula est osv. Rigtig mange danskere kender disse ord fra deres egen latin- undervisning, hvor man langsomt men sikkert lærte den latinske grammatik samtidig med, at man lærte de forskellige ord. Men sådan er det ikke mere. I dag er latin helt ude af den danske folkeskole. Få steder kan det endnu vælges som valgfag, og få steder praktiseres det på efterskoler og privatskoler, men det gennemgående billede er, at latin som sprog og kundskab er ude af undervisningslokalerne.

Det er en skam, for selvom undervisning i selve sproget er ude, så lever utrolig mange begreber fra latin stadig - både i undervisningssproget, men også i vores hverdagssprog. Latin er uden tvivl et af de mest grundlæggende sprog, der findes, som igennem tusind år herhjemme har været en fast del af al dannelse og uddannelse. Latin fik dog hurtigt ry for både at være gammeldags og elitært, hvorfor det i 60'erne og 70'erne langsomt gled ud for til sidst i 00’erne at forsvinde helt.

Der findes mange argumenter for at indføre sproget latin igen.

Latin er som sprog grundstammen for rigtig mange af de sprog, der findes i dag. Selvom dansk er et germansk sprog, så har vi lånt utroligt meget fra latin. Mange af vores ord og vendinger stammer fra latin – tag nu bare ord som via, bus, ad, vita, accelerere, argumenter, pastor, liberal, konservativ og social osv. Vores sprog bugner af latinske udtryk og vendinger.

Latin var hovedsproget i en af de største kulturer, der har eksisteret. Det romerske rige strakte sig over enorme områder, og den romerske kultur sidder stadig dybt i mange europæiske lande - ikke mindst de lande, der i dag er katolske, fordi den katolske kirke har holdt liv i meget af den romerske kultur. Men selv her i Norden er vi præget af den romerske civilisation, især gennem historie, politik og kunst, derfor vil det at kunne latin hjælpe fremtidige generationer til at forstå den verden, de er en del af.

Latinsk grammatik er endvidere grundlaget for mange måder at lære og forstå andre landes sprog på via grammatikken. Den bedste måde for børn, hvis de skal lære sprog, er derfor at lære latin, da det giver dem en klar forståelse af, hvordan sprog opfører sig og fungerer som systematiske systemer. Desuden bruger vi stadig lidt endnu de latinske begreber i vores egen grammatik – det gælder substantiver, verber, adjektiver og pronominer. Hvis danske børn i fremtiden skal lære at kunne dansk, tysk, fransk og engelsk, så vil de have ualmindelig godt at af lære latin.

Latin spiller desuden en stor rolle inden for mange fag. Det gælder teologi, lægevidenskab, jura, fysik, kemi og kunst, hvorfor fremtidige generationer vil opleve at være meget bedre rustet til et liv på arbejdsmarkedet med latinkundskaber i baghånden.

Latin er samtidig et så fantastisk sprog, at det ved den blotte indlæring understøtter de kompetencer, vi allerede besidder. Er man systematisk, vil man opleve, at det skærper ens systematiske tankegang, og er man kunstnerisk, vil man opleve, at latin er et ganske poetisk sprog, der hjælper en til at tænke ud af boksen.

Der findes faktisk kun positive argumenter for at lære latin. Latin skal læres fra en tidlig alder og holdes ved lige. Glem alt om at få verdens bedste folkeskole, hvis man ikke medtænker det latinske sprog.

Et sidste argument for at genindføre sproget i skolerne er, at vi i dag uddanner alt for få latinlærere. Vi risikerer et kæmpe tab af viden i vores samfund, hvis vi ikke opretholder en stor nok gruppe af mennesker, der er i stand til at lære fra sig inden for det latinske fag. Til den sidste del må vi endvidere knytte den kommentar, at det gælder for alle sprog. Lad nu ikke tysk, spansk og fransk uddø, fordi det lige er oppe i tiden med kinesisk. Hvad end vi vil det eller ej, bor der 100 millioner mennesker lige syd for grænsen, hvor man taler tysk, og endnu flere mennesker, der på verdensplan taler fransk og spansk. Vi er et lille land, og viden er vores største ressource, så hvis vi skal overleve i den globaliserede verden, vil det absolut være en god ide at genindføre det latinske sprog.

Ut sementem feceris, ita metes!

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sydjylland

Efter økonomisk rygstød: Nu håber Esbjerg-center at tiltrække unge forskere

Annonce