Annonce
Haderslev

Genoplivet: TV-serien "Taxa" er blevet til en podcast

Hellene Hellesøe Appel (til venstre) og Agnethe Melchiorsen er kvinderne bag Taxapodcast. De påtænker at lave et afsnit af deres podcast til hver af de 56 Taxa-afsnit. Foto: Stine Hygum
1997 var året, hvor TV-serien Taxa første gang rullede over skærmen. Nu er serien blevet genoplivet - både som podcast og på DR's app. To kvinder fra Haderslev står bag den nye podcast.
Annonce

Haderslev: Måske har du allerede opdaget det. 90'ernes hitserie Taxa er tilbage på DR's app.

Det er to kvinder, Helene Hellesøe Appel og Agnethe Melchiorsen, fra Haderslev, der kan tage æren for det. De står bag en ny podcast, som ganske enkelt hedder Taxapodcast - og det var en henvendelse fra dem, der fik DR til at reagere og gøre serien tilgængelig i de næste måneder.

Serien indtog første gang de danske stuer søndag den 14. september 1997, hvor seerne mødte Lissie, Taxa-Mike og alle de andre.

- Vi har en fælles veninde - og under coronaen snakkede vi om podcasts. Vi hørte selv podcasts om Rejseholdet, Matador og Klovn. Og så spurgte Agnethe, om vi ikke selv skulle lave en podcast, siger Helene.

Idé blev til handling - og nu diskuterer Agnethe og Helene Taxa - afsnit for afsnit.

- For er vi blevet færdige med at tale om Taxa-Mike, spørger de to podcastværter, der kalder ham for en superhelt:

- Han er altid der, hvor der er brug for ham.

Annonce

Kedelig præmis

Fascinationen af serien er ikke til at tage fejl af:

- Man får et vanvittigt indblik i folks privatliv i en taxa, siger Helene.

- Og præmissen er sygt kedelig - det er en taxacentral i København. Det er også lidt sjovt, at vi begge er fra Jylland - og Taxa er så København-centreret, siger Agnethe.

Taxapodcast

37-årige Agnethe Melchiorsen er uddannet rytmisk sanger. Hun arbejder i Vonsild Kirke, hvor hun er organist på deltid. Derudover studerer hun på Kirkemusikskolen i Aarhus. Klipper, skriver sange og laver jingler til Taxapodcast.

33- årige Helene Hellesøe Appel er koordinator og klaverlærer.

Man kan hente Taxapodcast lige der, hvor man plejer at hente den slags.

Hvis man har lyst til at følge mere med i kulissen bag produktionen, så kan man følge Taxapodcast på Instagram og Facebook.

I Taxapodcast bliver der altid talt om afsnittet favoritkarakter - og så afsluttes alle afsnit med en sang - skrevet af Agnethe Melchiorsen.

- Ideen er tyvstjålet fra podcasten “Buffering the Vampire Slayer", siger Agnethe, der først var en trofast seer af "Buffy - the vampire slayer" - og siden har lyttet til podcasten og fortsætter:

- Det er noget af det, der gør podcasten til noget særligt.

De forskellige afslutningssange i hver podcast er ikke den eneste musik i podcasten, der er også forskellige jingler, som passer ind.

I forbindelse med Trekantområdets Festuger er det muligt at opleve Taxapodcast live, når Agnethe Melchiorsen og Helene Hellesøe Appel gæster Kunsthal 6100 den 16. september, den 21. oktober og den 18. november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Kulturens Døgn i coronaens skygge

Team Esbjerg For abonnenter

Uha - hvor var det tæt på: Team Esbjerg slået med mindst mulig margin i en forrygende kamp

Annonce