Annonce
Aabenraa

Genopslag på genopslag: Præstemangel rammer hårdt i landsogne

Præstegården i Holbøl Sogn har ikke været beboet, siden Kristian Ditlev Jensen forlod den i sommer, da han skiftede til et embede i Skagen. Også andre sogne i Aabenraa Provsti er ramt af præstemanglen. Arkivfoto: Jacob Schultz
Det er fortvivlende, hvordan Aabenraa Provsti nu rammes af præstemangel, mener provst Kirsten Sønderby. Fokus på bedre boliger og øget samarbejde sognene imellem skal være med til at løse problemet.

Aabenraa: - Der er kæmpe præstemangel, og det er kommet helt akut. Vi mærker det først her, fordi mange hellere vil blive i byerne.

Det siger provsten i Aabenraa Provsti, Kirsten Sønderby, om den alvorlige situation, flere af provstiets landsogne befinder sig i.

- Det har betydning for kirkegangen og for konfirmandernes glæde ved at gå til præst. Selvom vi sætter dygtige vikarer ind, er det ikke det samme. Det er en situation, der er fortvivlende, og som vi er kede af, fastslår Kirsten Sønderby.

Bov-Holbøl Pastorat slår nu for tredje gang det samme ledige embede op, det samme gør de to nye pastorater Burkal-Bylderup Pastorat og Ravsted-Hellevad-Egvad Pastorat til foråret.

I Burkal-Bylderup Pastorat har man en vikar ansat indtil 15. maj næste år, mens en pensioneret præst passer sognene i Ravsted-Hellevad-Egvad Pastorat.

- Vi opslår for tredje gang, fordi det må være lykkens gang, embedet i Bov og Holbøl sogne. Vi synes simpelthen, det embede, det samarbejde mellem sognene og den måde, præsteopgaven er strikket sammen på, må få nogle til at søge, forklarer Kirsten Sønderby.

Annonce
Det her (præstemanglen red.) bliver bare værre. Vi ser jo lige nu, at det er de store årgange, der går på pension, og de gør det tidligere. De bliver ikke alle ved, til de er 70. Nogle præster stopper jo også, når de er 63 eller 65.

Kirsten Sønderby, provst i Aabenraa Provsti

Bedre bolig i Bylderup

I Bylderup er man i fuld gang med at renovere præsteboligen. Og det er ikke noget særsyn. Det bruges som et salgsargument over for kommende præster.

- Det gør vi alle steder. Vi oplever, at menighedsrådene benytter en periode, hvor der ikke er nogen præst, til at gøre præstegården rigtig lækker, så ansøgere vil tænke, at her kunne man virkelig bo og have det godt, fortæller Kirsten Sønderby.

Og så forsøger man også at gøre embederne mere attraktive ved at samarbejde menighedsråd imellem og slå sogne sammen i større pastorater.

- Vi vil gerne danne nogle pastorater, som er mere bæredygtige, og som præsten vil kunne se sig selv i i flere år, siger Kirsten Sønderby.

Det handler også om kontinuitet. Det mærker man ikke mindst, når den ikke er der.

- Er der noget, som virkelig er blevet synligt de her steder, hvor man mangler en præst, så er det, hvor stor betydning det har, at man har en præst, som man kender, som kender sognet og er en gennemgående figur, mener Kirsten Sønderby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Flytter produktionen til Polen: Danfoss lukker fabrik i Kolding og nedlægger 335 stillinger

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];