Annonce
Kolding

Geografisk Have kæmper mod umulig plante: - Den forsvinder nok aldrig

De syv fastansatte gartnere ved Geografisk Have kan i sommertiden skiftevis bruge omkring en time hver anden uge på at fjerne den invasive pileurt.
Den japanske pileurt er kommet hertil fra Kina. Og som det ser ud, så er det ikke til at sende den voldsomt-voksende plante ud igen.

Kolding: Hvis japansk pileurt først rykker ind i din have, så står du overfor en evig kamp. Sådan fortæller Niels Melballe, der er gartner i Geografisk Have.

- Man skal sørge for at holde den pileurten nede så meget som muligt. Ellers overtager den alt omkring sig, siger han.

I Geografisk Have oplever gartnerne, at slaget mod den invasive plante skal kæmpes to steder på den 14 hektar store grund.

Annonce

- Det kræver cirka en time hver anden uge. Det lyder ikke voldsomt, men vi er professionelle gartnere, og vi har holdt den nede lige fra starten af, siger Niels Melballe.


Jeg er spændt på, hvor lang tid, der kan gå, før de er væk. Men uanset hvad, så kommer der til at gå rigtig lang tid

Niels Melballe, gartner Geografisk Have


Han understreger, at den japanske pileurt hurtigt kan blive et meget større og langt mere omfattende problem i en privat have. Den kan snyde et "amatør-øje" med sine store grønne blade, der kan se ganske dekorative ud. Men under jorden fortælles en grimmere historie.

- Rodnettet kan vokse sig kæmpestort. Og selv hvis man fjerner det meste, så skal der kun efterlades en enkelt centimeter rod for at planten kan starte forfra, siger Niels Melballe.

Niels Melballe er uddannet gartner og arbejder i Geografisk Have. Han kan fortælle, at man i årevis har kæmpet med havens pileurt.

En supervokser

Selv de mindste skud af japansk pileurt kan i sommermånederne gro sig op i et par meters højde på et par uger. En livs-villig fotosyntese-fabrik kalder Niels Melballe planten. Hvis ikke det var fordi, at den gør skade på både Geografisk Have og den danske natur, så kunne han næsten lyde lidt glad for den.

- Det er vildt fascinerende, at noget kan være så livskraftigt. Og så er det bare interessant, at den gror sådan. Den kæmper sig igennem nærmest alt, siger han.

Annonce

Ødelægger naturen

Den japanske pileurts levevilje betyder nemt døden for lokale danske planter, og det er netop en af årsagerne til, at den storbladede plante ikke er velkommen i Danmark.

- Den kan hurtigt kvæle store områder af sjældne eller truede danske arter. Når invasive arter tager fat, som pileurten gør, så kan det hurtigt betyde, at naturområder bliver fuldstændig ensartede, siger Niels Melballe.

Planten er ikke giftig, og så vidt Niels Melballe husker, så bliver den faktisk spist nogle steder i asien. Han anslår, at en af måderne, planten kan udkonkurreres på, er, hvis nogle danske dyr lærer at spise den. Eller hvis en ny art kommer til, der spiser japansk pileurt.

- Men der ved vi jo heller ikke, hvilken skade det så kan gøre, så det er nok ikke løsningen, siger Niels Melballe.

Annonce

Går måske bort af træthed

Som tingene ser ud lige nu, kan Niels Melballe fortælle, at de i Geografisk Have ikke regner med, at deres japanske pileurt er noget de kan vinke farvel til foreløbig.

- Lige nu, er det bedste vi kan gøre at blive ved med at skære den ned, siger han.

Han fortæller, at en plante, der konstant skal starte forfra med sin vækst, kan have svært ved at blive ved med at danne fotosyntese nok. Og den kan til sidst dø af "træthed." Men med en plante med pileurtens overlevelsesinstinkter, så kan det godt være en langsommelig proces.

- Jeg er spændt på, hvor lang tid, der kan gå, før de er væk. Men uanset hvad, så kommer der til at gå rigtig lang tid, siger han.

Som en sidenote kan det fortælles, at den invasive pileurt i Geografisk Have gror i deres Kina-område. Hvilket også er, hvor planten stammer fra.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Kolding For abonnenter

Gerningsvåbnet blev aldrig fundet: 18-årig dømt for at knivstikke ung mand under sammenstød mellem to grupperinger

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Plakater skal ned igen: Ingen valgkamp i Sønderborgs gågade

Sydjylland For abonnenter

Engang holdt taxaerne i kø foran Jans bodega: Nu kan hans gæster ikke komme hjem fra byturen - og det skaber frygt for spritkørsel

Regionalt

Smittetrykket springer opad i næsten samtlige sydjyske kommuner: I en kommune er der fundet over 30 nye tilfælde

Varde

Stor skepsis kom frem på borgermøde om møller ved kommunegrænsen

Varde

Lokal forening skabte opmærksomhed om nichesport: Fik byrådspolitikerne til at krydse klinger

Kultur For abonnenter

Alexander og Biljana opgav drømmehus, mens de var ved at bygge det: Nu nyder ung Kolding-familie livet i Malaga

KIF Kolding

Skuffet Ribe-Esbjerg-træner om dårlig halvleg: Vi glemte at hoppe på toget - vi har en kæmpe opgave

Esbjerg

Webshop druknede i egen coronasucces: Efterlader milliongæld og erstatningskrav mod stifteren

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Danmark

Uden at orientere politikerne: Region afviste at bakke op om ALS-forskning i Grindsted

Sydjylland For abonnenter

Tyske vognmænd grænsehandler billig diesel i Danmark: Kan udløse gevinst på 600 millioner

Sydjylland

Idrætten mistede 20.000 medlemmer i Syd- og Sønderjylland under corona

Annonce