Annonce
Indland

Geolog: Himmark Strands havmiljø kan nemt blive rent igen

Lene Esthave/Ritzau Scanpix
Det er dyrt at køre boringer konstant. Men det kan hjælpe på forurening ved strand på Als, mener geolog.

Det er nemt at gøre noget ved giftforurening ved Himmark Strand på Nordals. Men det kan være en bekostelig affære.

Sådan lyder vurderingen fra Walter Brüsch, geolog og seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.

- Det er en sag, man bør gøre noget ved. Den er meget enkel, og man kan sagtens sikre sig, at havmiljøet bliver rent i det her område igen, siger han.

Størstedelen af problemet kan nemlig klares med afværgeforanstaltninger.

- Det er ganske enkelt at lave en afværgeforanstaltning nede ved stranden. Man skal sætte nogle boringer ned i det lag, hvor det forurenede vand kommer fra, pumpe det op, og så skal man rense det, siger Walter Brüsch.

Boringerne skal ifølge Brüsch køre konstant, så der ikke kommer forurenet vand op via havstrømmen. Det afhænger af styrken i forureningen, hvor lang tid foranstaltningerne skal køre.

- Det kan sagtens være alt fra 20 til 50 år, hvor man skal køre en afværgeforanstaltning.

- Og det er selvfølgelig ikke billigt. Det er dyrt, siger han.

Til gengæld vil vandet være tilstrækkeligt rent til at bade i, lige så snart rensningsarbejdet med boringer er i gang, forklarer Walter Brüsch.

Årsagen til forureningen er, at Danfoss i perioden fra 1950 til 1967 med myndighedernes tilladelse deponerede affald fra virksomhedens produktion.

Det har ført til fund af klorholdige dioxiner og senest det kræftfremkaldende stof vinylklorid ud for Himmark Strand.

Styrelsen for Patientsikkerhed har anbefalet, at der indføres et badeforbud på en 600 meter lang strækning.

Region Syddanmark arbejder på at kortlægge den nøjagtige placering af kilden til forureningen.

Ifølge miljøudvalget har Region Syddanmark 10-20 millioner til fysisk oprydning om året. Formanden for udvalget, Jørn Lehmann Petersen (S), forventer imidlertid, at Danfoss vil bidrage til finansieringen.

Han mener videre, at staten bør ryste op med flere penge til regionerne til at håndtere de såkaldte generationsforureninger.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce