x
Annonce
Indland

Geolog ser ingen lette løsninger på fyldte vandløb

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det vil ifølge geolog gå ud over fiskeliv i åer, hvis man udvider dem for at skabe bedre afledning af vand.

Der er ingen snuptagsløsninger på problemet med de fyldte åer og vandløb, der skaber oversvømmelser.

Annonce

Det siger geolog med speciale i hydrologi Niels Bering Ovesen, Aarhus Universitet.

Landbruget har kaldt til stormøde om udfordringen med vandmasserne.

Formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild vil have undersøgt behovet for oprensning og udvidelse af vandløb.

Han mener, at kommunerne, der har ansvaret for vedligehold af vandløb, i nogle tilfælde svigter deres ansvar.

Men de nuværende problemer med høj vandstand er ikke udelukkende udtryk for kommunal svigt, mener Niels Bering Ovesen.

- Den situation, vi har haft det sidste stykke tid, skyldes primært meget vand fra oven. Det er rekorder, vi snakker om her. Så skal det altså gå galt.

- Når det er sagt, kan det godt være, at landbruget i nogle tilfælde har ret i, at noget af problemet kunne være afhjulpet med et andet vedligehold af vandløb. Men man kan ikke sige, at det generelt er årsagen til problemet.

- Det er primært, fordi der er kommet så meget vand, og det kan vandløbene altså ikke tage, siger Niels Bering Ovesen.

Det er også nogle gange hos landmændene selv, at fejlen ligger, påpeger han.

- Nogle gange falder det tilbage på landbruget selv, fordi der er nogle gamle dræn, som er faldet sammen eller sandet til, siger Niels Bering Ovesen.

Spørgsmål: Skal vi så udvide vandløbene, så de bliver bedre rustet til at klare de stigende mængder nedbør, der ventes de kommende år?

- Det vil landbruget sige ja til, fordi så vil der være bedre mulighed for at aflede vand. Men naturfolk vil sige nej, fordi de mener, det er godt, at vandet nogle gange svømmer over og skaber nye habitater.

- Selv vil jeg nok være forsigtig med at pege på en udvidelse af vandløbene som en løsning. For hvis du begynder at grave vandløb op, så fjerner du også gydebanker og levesteder for fisk og smådyr.

Geologen tror mere på en løsning, hvor lavtliggende landbrugsarealer tages ud af produktion. Eksempelvis ved en jordfordeling, hvor landmanden i stedet får et andet, højereliggende stykke jord som kompensation.

- Det er der allerede gang i, og jeg tror, det er noget af det, der kan afhjælpe problemet.

- Så kan man tage noget jord ud, der kan tåle at blive oversvømmet og bruge det til opmagasinering af vandet, siger han.

Landbruget har kaldt til stormøde både for landmænd og parcelhusejere den 29. februar i Brædstrup.

/ritzau/

Nyheden om stormødet hos landbruget
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Sydjylland

Kongehuset aflyser alle arrangementer i forbindelse med Genforeningen

Annonce