Annonce
Indland

George Michaels forrygende verdenspremiere i Herning

Anmeldelse: Firenze, Prag, Paris, Verona, Barcelona… og Herning.

George Michael har ifølge sit eget turnéprogram henlagt sin ’Symfonica’ turné til Europas store, klassiske kulturbyer. Man behøver ikke nødvendigvis at være en arrogant Københavnernakke for at trække en smule på smilebåndet… og Herning?

Tidligere på sommeren fortalte George Michael, at han havde fået anbefalet Jyske Bank Boxen på grund af dens akustik. Spurgte i samme åndedrag, om Herning er lige så kedelig som Puk-studiet, hvor han indspillede for omtrent 20 år siden. Hvad det sidste angår – sgu’ ikke når han er i byen.

Aftenens verdenspremiere på den 48-årige sangers symfoniske tour de force blev et både medrivende, bevægende og susende flot møde med en af popmusikkens allerstørste entertainere. For hulen en stemmepragt- og styrke.

Idéen om en ’Symfonia’ turné, hvor George Michael især synger andres sange, opstod som en nødvendighed under stjernens meget omtalte fire uger lange ophold i Highpoint fængslet i Suffolk sidste efterår. Han sad inde for at køre galt i påvirket tilstand.

- Spørgsmålet op til verdenspremieren mandag aften har været: er den symfoniske selvransagelse også en nødvendighed for den tidligere Wham!-sangers enorme publikum?

Før koncertstart havde jeg mine bange anelser. Enkelte blandt publikum lød mere som fodboldfans, der stadig fejrede Midtjyllands sejr over Brøndby søndag aften. For ikke at tale om dem i forhallen, der ved synet af en journalisttype forlangte sex med Amalie Szigethy.

Men man fornemmede også en vis sitrende, spændt forventning på tilskuerpladserne.

Og det stod HELT klart allerede kort efter George Michaels entre med 25 minutters forsinkelse fra et smålummert rødt og lilla forhæng - Herning var MED George. Det skulle vise sig, at den gensidige kærlighed bare blev større og varmere som aftenen skred frem. Med forbehold. Som vi vender tilbage til.

Først den næsten lufttæt stillestående ballade ’Through’, så den letflydende jazzstandard ’My Baby Just Cares For Me’, kendt med Nina Simone, Michaels egen ’Cowboys And Angels’ og New Orders smukke ’True Faith’.

George har taget de trøstesløse Manchester-rækkehuse ud af New Orders oprindelige version, men misbrugets smerte er den samme. Har endda truffet det modige og i swingsammenhæng kontroversielle valg at pitche stemmen.

En graciøs version af Rihannas ’Russian Roulette’, en ubegribeligt smuk version af Terence Trent D’arbys sjældne ’Let Her Down Easy’ om en fars kærlighed til sin datter. Muskuløs version af Rufus Wainwrights ’Going To A Town’.

En både brusende og berusende version af George Michaels egen ’Praying For Time’. Fuck, det er stort, står der på blokken. Bevægende da George’s stemme kammede over i hans egen nye ’Where I Hope You Are’ – en hyldest til ekskæresten Kenny Goss og deres dødspiral af et forhold.

Klart, at man skal være i humør til swing, jazz, sang og store ballademager, inden man går ind og ser ’Symfonica’. Det vender vi tilbage til. Som sagt.

Med på turnéen har George Michael det nationale tjekkiske symfoniorkester og et seks mand stort band. I alt næsten 60 mand. Den enorme produktion er sat i scene af produceren og dirigenten Phil Ramone, der har arbejdet med solsystemets største entertainere. Sinatra, Streisand, Tony Bennet, Liza Minelli og hendes mor Judy Garland. En mand der kan en ting eller to om at underholde.

Det er stilfuldt. Smagfuldt. Køligere end temperaturen på det amerikanske aktiemarked.

George Michael tager favntag med livets store spørgsmål. Især med relation til hans eget omtågede liv. Formålet er altså dobbelt. At finde sig selv gennem sangene. At prøve sig sig selv af i Sinatra-land.

Jeg var så heldig at se Michaels forpremiere i Prag. Præcis som for en uge siden var denne aften i Herning en monstrøs sejr. Effektivt rundet af med i en turbo-afrunding med en lille flok klassikere i uptempo.

Michaels insisteren på at fortælle historier fra hjertets inderste kamre svunget ind i all that jazz er umuligt at ignorere. For et år siden blev George Michael løsladt fra fængslet. Nu har han løsladt sig selv som larger than life crooner.

PS: Efter koncerten blev jeg kontaktet af en meget vred og skuffet mand, der sammen med vennerne var kørt hele vejen fra Kalundborg for at se George Michael, som vi kender ham. Han var rasende. Hvor står det på billetten, at han skal spille det der dødsmusik hele aftenen, spurgte han. To gode numre til sidst og resten var lort. Det åbner for debatten: hvem er mest forpligtet, når det gælder information? Afsenderen eller modtageren.

PPS: Michaels version af Police’s Roxanne er god . Men videoen på storskærmen er tilsyneladende optaget blandt ludere på paparazzivis – måske lidt hyklerisk, paparazzihader George?

Annonce
Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Dorthes 15-årige datter blev fundet død på sin efterskole: - Da de nævnte, at det var Sanja, rejste jeg mig, gik ind i stuen og skreg helt vildt

Navne For abonnenter

Stine fra Landmand søger kærlighed sagde ja til Niels hjemme i haven: - Der er ikke nogen af os, der passer ind på et slot eller i en kirke

EfB

Jeppe Højbjerg: Jeg er bekymret for EfB’s fremtid

Esbjerg For abonnenter

Aleksander udsatte sig selv for smerte, da han brugte en lighter og en tøjklemme til at brænde et 30 centimeter motto på sin venstre arm: - Det blev nærmest en slags hjernevask

Hundredvis af ben amputeret, mulige dødsfald og topchef fyret med millionhåndtryk: Det her skal du vide om skandalesagen

Varde

Tidligere byrådsmedlem står frem og retter kritik mod kommunen i sag om mulig svindel med kommunale midler

Kultur For abonnenter

Da han blev fyret og havde kærestesorger, var det klubben, der samlede ham op: Hother er biker for life

Frø-virksomhed er blevet en blomstrende forretning: Vækstkurven er stejl, fortæller direktør

Esbjerg

Mystisk blomstertyveri: Alle friske skud fra Eriks havekrukker klippet af – gerningsmænd jagter måske farlig rus

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

EfB For abonnenter

EfB lukkede sæsonen med dødkedelige 94 minutter og 2-2 mod Jammerbugt: Mareridtet er forbi – eller er det?

Kultur For abonnenter

Succesforfatterens triste ungdom: Mobberi på seminariet kom til at præge hele hendes liv

Billund

Maria deler sin overvægt ærligt på sociale medier - også når det går den forkerte vej: - Jeg har altid spist, når livet gjorde ondt

Annonce