Annonce
Sport

Geraint Thomas satte rivalerne af: Vidste jeg var i form

Christian Hartmann/Reuters
Sidste års Tour de France-vinder beviste, at formen er i orden på torsdagens 6. etape.

Geraint Thomas er tilsyneladende kommet til Tour de France for at forsvare sidste års sejr.

Den 33-årige waliser viste sig som den bedste af klassementfavoritter på Tourens første bjergetape med mål på La Planche des Belles Filles.

Dermed sendte han et signal til rivalerne om, at han er i fin stand trods et halvsløjt forår og senest et styrt i Schweiz Rundt i juni.

- Jeg vidste, at jeg var i god form, men jeg gennemførte ikke Schweiz Rundt, så man kan ikke være helt sikker. Dette var en bekræftelse på, at benene er rimelig gode.

- Det gik rigtig godt på den sidste stigning, og jeg vidste, hvilket tempo jeg skulle holde, siger Geraint Thomas.

Favoritgruppen sad samlet op ad den stejle målstigning, men da Julian Alaphilippe angreb i et forgæves forsvar af den gule trøje, fulgte Thomas efter, og ingen af de øvrige favoritter kunne følge med waliseren.

Og det endda på et bjerg, der ikke hører til hans foretrukne.

- En stigning som den er normalt ikke min kop te. Den passer snarere til rigtige klatrere med et godt antrit i bjergene. Så det er godt for moralen. Det har været en god start, men vi har kun kørt seks etaper, siger Ineos-rytteren.

Han blev nummer fire på etapen, der blev vundet af Dylan Teuns. I det samlede regnskab er Geraint Thomas nu på femtepladsen. Han er 49 sekunder efter Giulio Ciccone, der er ny mand i gult.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Sydjylland

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce