Annonce
Vejen

Gesten-købmand overvejer at bygge en ny butik

Købmand i Gesten, Allan Piihl Haagensen, vil udvide og flytte sin butik. Han ønsker en placering ud til Gestenvej og mener, det vil være alt, alt for dyrt at istandsætte den gamle bygning, butikken i dag er indrettet i. Foto: André Thorup

8. januar indkaldes der til borgermøde i Gesten. Landsbyens indbyggere opfordres til at bakke økonomisk op om en udvidelse af den lokale købmandsbutik, der er totalt slidt ned.

GESTEN: Købmandsbutikken i Gesten trænger gevaldigt til at blive renoveret. Bygningen er nedslidt. Det samme gælder en del af inventaret, og i stedet for at reparere på dét, der er, går købmand Allan Piihl Haagensen med planer om at udvide og flytte butikken.

Han mener, det vil være attraktivt for både landsbyen og butikken, hvis der etableres en helt ny købmandsbutik ud til Gestenvej. Derfor indkalder han til borgermøde i Gesten Fritidscenter. Mødet afvikles 8. januar klokken 20.00, og købmanden håber på et stort fremmøde.

På mødet vil borgerne blive oplyst om udvidelses- og flytteplanerne, og de vil blive opfordret til at tegne anparter i et anpartsselskab, der skal stiftes. Selskabet skal stå som ejer af den nye købmandsbutik.

I forbindelse med projektet bliver det muligt at anlægge en benzintank. Benzinselskabet Go On har ifølge Allan Piihl Haagensen sagt ja til at oprette et tankanlæg i byen, hvis borgerne indgår i et anpartsselskab og rejser noget kapital.

Annonce

Jeg ser det som min pligt - både som borger i Gesten og som købmand - at pege på den bedste løsning for landsbyen. Derfor indkalder jeg til borgermøde.

Allan Piihl Haagensen, Min Købmand i Gesten

De sidder i arbejdsgruppen

Den arbejdsgruppe, der i Gesten skal hjælpe købmand Allan Piihl Haagensen med at komme i mål med planerne om at flytte og udvide Min Købmands-butikken, består foruden købmanden af:


  • Marion Mortensen, lokalt byrådsmedlem
  • Hans Randrup-Lund, medlem af den lokale skolebestyrelse
  • Vera Thygesen, formand for det lokale brugerråd
  • Steffen Christensen, repræsentant for Lokalrådet

Gruppen indkalder til borgermøde i Gesten Fritidscenter 8. januar klokken 20.

Købmandsbutikken lukker den pågældende dag klokken 19, så alle i landsbyen kan nå at komme med til mødet.

Bygningen, som købmand Allan Piihl Haagensen i dag driver butik i, er gammel og nedslidt. Det gælder særligt træværket, vinduer, døre og tag. Foto: André Thorup

Dyr vedligeholdelse

- Der er virkelig brug for en ny butik. Den butik, jeg har, er gammel og meget nedslidt. Jeg fik nogle konsulenter til at gennemgå bygningen for et år siden, og meldingen lød, at det vil koste mindst to millioner kroner at føre den up-to-date. Træværket, vinduerne og dørene er i så dårlig stand, at de risikerer at falde ud. Jeg skiftede nogle tagplader for 15 år siden, og dengang lød meldingen, at taget kun kunne holde ti år mere. Gulvet er også slidt ned, og belysningen er alt for energikrævende, fortæller Allan Piihl Haagensen og tilføjer, at også flaskeautomaten er slidt ned, og at han de senere år har haft store udgifter til vedligehold af kølediske og frostrum.

- Alene i år har jeg brugt 100.000 kroner på at lappe huller, så der ikke siver freon ud i butikken, og fra 2020 er køle- og frostafdelingen ikke længere lovlig, da der kommer nye krav til indholdet af freon. Det siger sig selv, at det ikke kan blive ved med at gå, påpeger købmanden i Gesten, som oplyser, at butikkens drift viser særdeles gode indekstal, og at omsætningen er større end dét, Dagrofas konsulenter vurderer, at den skal være.

Alligevel er den ikke stor nok til at finansiere istandsættelsen af den gamle bygning med de krav, bankerne stiller i dag.

Han mener desuden, at der er mere idé i opføre en helt ny købmandsbutik ud til Gestenvej. På den måde bliver butikken mere synlig, og den vil kunne trække kunder til fra et større opland, mener købmanden, som har nedsat en arbejdsgruppe, bestående af fire Gesten-borgere og ham selv.

Alene i 2018 har købmanden i Gesten brugt 100.000 kroner på at lappe huller i kølediske og frostrum, så der ikke siver freon ud i butikken. Her ses Allan Piihl Haagensen i færd med at fylde op på hylderne. Foto: André Thorup

To placeringsmuligheder

Gruppen har undersøgt forskellige placeringsmuligheder med hensyn til opførelsen af en ny butik, og man er kommet frem til to muligheder: At etablere en butik i lokaler, der tidligere husede en silofabrik på Andstvej, eller købe et areal ud til Gestenvej, som ligger lige over for landsbyens tidligere plejehjem.

Beregninger har vist, at skal der bygges en ny butik med tilhørende benzinanlæg, skal der rejses en kapital på mellem 2,5 og 3 millioner kroner.

Pengene skal findes via fonde og tegning af borger-anparter til 2.500 kroner stykket.

Tegner borgerne anparter, kommer de til at stå som ejere af den nye butik, og Dagrofa garanterer ifølge Allan Piihl Haagensen, at der vil være en købmand i Gesten mindst ti år frem i tiden.

Allan Piihl Haagesen, som er yderst vellidt blandt Gesten-borgerne, oplyser, at han befinder sig utroligt godt som købmand i Gesten, og at han har planer om at fortsætte sin gerning mange, mange år endnu.

Hvis borgerne ikke støtter op om projektet, hvad sker der så?

- Det ved jeg ikke. Jeg er ikke typen, der har en plan B, og jeg er heller ikke typen, der truer med en lukning. Jeg ser det som min pligt - både som borger i Gesten og som købmand - at pege på den bedste løsning for landsbyen. Derfor indkalder jeg til borgermøde, lyder det fra købmanden i Gesten.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Klimaloven får uoverskuelige følger

Selvfølgelig skal Danmark som et rigt foregangsland på mange områder tage ansvar i kampen mod klimaforandringerne og vise resten af verden, hvordan man på en balanceret måde både kan reducere CO2-udledningerne og bevare sin velstand. Men det kan vi sagtens gøre uden, at det er Enhedslistens og Alternativets oprindelige mål om de 70 procents reduktion, vi skal nå inden 2030. Partierne bag den meget brede aftale om en klimalov, der blev indgået fredag aften, burde have lyttet til de økonomiske vismænd, som mener, at en reduktion på 65 procent formentlig vil være den billigste vej til at nå det store mål, der er et CO2-neutralt samfund i 2050. Og det vel at mærke uden, at det globale klima vil tage notits af det. Forskellen mellem 65 og 70 procents reduktion ser ikke stor ud på papiret, men det er den i virkelighedens verden, når det kommer til omkostningerne for samfundet. Oven i købet er aftalen om klimaloven meget uklar på, hvad der konkret skal ske. Der er fine intentioner om, at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles, og at vi skal bevare et stærkt velfærdssamfund. Men hvordan? Det ved ingen reelt. Klimaloven får uoverskuelige følger for det danske samfund. Både borgere og virksomheder skal gennem en omstilling af levevis, forbrug, transport og produktion, som ikke har set sin lige i efterkrigstiden. Derfor er det positivt, at der er et så bredt flertal bag klimaloven, som kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige ikke er med i. Det sikrer politisk stabilitet og et håb om, at den sunde fornuft undervejs kan vinde over drømmerierne. Realitetssansen er heldigvis skrevet ind nederst i aftalen. Her står der, at man for at nå 70 procentsmålet i de sidste år frem til 2030 kan tage "andre virkemidler" i brug såsom salg og annullering af CO2-kvoter. Det sker i erkendelse af, at partierne bag aftalen "ikke ønsker at være tvunget til at tage beslutninger, som kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for det danske samfund". Sådan en gummiparagraf kan der i høj grad blive brug for.

Annonce