Annonce
Billund

GGIF forstærker truppen: Kristoffer Jessen kommer med masser af erfaring

Kristoffer Jessen har arbejdet målrettet med at finde tilbage til fordoms styrke fra før, han blev alvorligt skadet. Han er godt på vej, og med sine 27 år burde der være mange gode håndboldår tilbage i den nye Grindstedspiller. Pressefoto
Kristoffer Jessen er en mand med divisions-cv'et i orden, og midt i sæsonen har han valgt at tørne ud for Grindsted.
Annonce

Grindsted: Kristoffer Jessen, som senest har været omkring Fredericias ligahold, tiltræder i GGIF's 1. divisionstrup allerede fra på mandag. Han er 27 år og har tidligere mange års erfaring fra blandt andet HØJ Elite, SønderjyskE og Mors-Thy.

Både Jacob Pedersen og Sune Skovsen er ude med skader på ubestemt tid, og da Nicklas Bjørn Jensen samtidig i perioder er fraværende på grund af sit arbejde i Forsvaret - ikke mindst frem mod jul - er den i forvejen relativt smalle trup ekstra udfordret på ressourcer.

Klubben derfor rigtig glad for på dette tidspunkt af sæsonen at have fundet en så kvalificeret tilføjelse til truppen, som tilfældet er med Kristoffer Jessen.

Annonce

Vil løfte holdets niveau

Klubben oplyser samtidig, at den nye spiller med det samme har købt ind på de værdier, som GGIF Håndbold er bygget op omkring, således at han også bliver en naturlig del af trænerarbejdet i foreningen. GGIF-træner Flemming Pedersen er naturligvis tilfreds med den positive nyhed.

- Vi har mange i truppen, som spiller 60 minutter i enten den ene eller begge ender af banen, og jeg tror på, at vi med Kristoffer Jessens ankomst får mulighed for at give flere pauser og holde et højere tempo i kampene, siger han og fortsætter:


Vi har mange i truppen, som spiller 60 minutter i enten den ene eller begge ender af banen, og jeg tror på, at vi med Kristoffer Jessens ankomst får mulighed for at give flere pauser og holde et højere tempo i kampene.

Flemming Pedersen, 1. divisionstræner for Grindsted


- Samtidig er jeg helt sikker på, at han kommer til at løfte vores niveau endnu mere, da han besidder alle de værdier, vi værdsætter: Ydmyghed, hårdt arbejde og viljen til at bidrage til fællesskabet.

Annonce

Manglende spilletid

Kristoffer Jessen har sine primære styrker i forsvaret og andenfasen, men kan også spille venstre back. Kristoffer Jessen er selv glad for skiftet og tror på, at han nærmer sig sit gamle niveau, efter at han har kæmpet sig tilbage fra et overrevet korsbånd.

- Det har jeg haft mulighed for i Fredericia, men jeg mangler spilletiden for at nå næste niveau i den proces. Den mulighed ser jeg i Grindsted, samtidig med at jeg kan spille i en klub, der passer godt til mine værdier som spiller og menneske, siger han og tilføjer:

- Jeg glæder mig til at være en del af håndboldmiljøet i byen, og så vil jeg ud at kæmpe på banen for at hente sejre hjem.

Kristoffer Jessen

Alder: 27 år 

Højde: 1,98 meter

Vægt: 107 kilo

Tidligere klubber: SønderjyskE, HØJ Elite, Mors-Thy, Fredericia

Kristoffer Jessen bor i Silkeborg, hvor han læser til lærer. Hans kæreste bor i Esbjerg, og derfor passer logistikken ifølge ham godt med GGIF.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Arbejdsbyrden blev for stor for lille købmand: - Når man kører grædende hjem fra arbejde hver dag, så er det på tide at sige stop

Indland

De første danskere kan potentielt blive vaccineret til januar

Annonce