Annonce
forside

GGIF fortsætter oprustningen mod næste sæson

Bjarke Nybo skifter fra næste sommer Fredericia-trøjen ud med GGIF-trøjen. PR-foto

Grindsteds herrer i 2. division får endnu en forstærkning fra næste sommer.

Grindsted: Endnu er kun godt halvdelen af sæsonen overstået, men Grindsteds håndboldherrer i 2. division fortsætter allerede oprustningen til næste sæson.

Således er det faldet på plads, at den 20-årige bagspiller Bjarke Nybo vender hjem til sommer til Grindsted GIF, hvor han også spillede i sine barndomsår.

Som 15 årig flyttede Bjarke fra GGIF til IKA i Kolding, hvor han var i fem år, inden han som senior skiftede til Fredericia HK i 1.division. Den første sæson var Bjarke med omkring 1.divisionsholdet, ligesom Bjarke var inde omkring ungdomslandsholdet. Oprustningen i år hos Fredericia og en længere skadesperiode har dog gjort, at han i denne sæson har spillet på Fredericias 2.hold, som også er at finde i GGIF's pulje i 2. division.

- Jeg har valgt at spille i Grindsted, da jeg kender miljøet, og ved at der bliver gået til den til træning, hvilket har været en stor prioritet for mig. Derudover har jeg tidligere været ramt af en del skader, hvilket jeg håber, jeg kan få styr på i Grindsted, og så glæder jeg mig til at se hvad vi kan lave af resultater. Derudover har jeg flere gange i år oplevet den fantastiske kulisse, der er skabt i Lynghallen, og jeg ser virkelig frem til at spille der næste år, lyder det fra Bjarke Nybo via en pressemeddelelse.

Annonce

Bjarke flytter til Grindsted

Træner Flemming Pedersen udtaler:

- Bjarke passer perfekt ind i miljøet og vil helt sikkert kunne løfte vores træningsmiljø endnu et niveau. Han besidder allerede nu stærke defensive kompetencer, hvor han kan dække mange pladser. Derudover har han et uforløst potentiale angrebsmæssigt, som vi håber vi kan udvikle over tid, siger GGIF-træner Flemming Pedersen i pressemeddelelsen.

Efter to sabbatår hjemme hos forældre i Vandel er planen at læse en bachelor i idræt. Men med udgangspunkt i det stærke setup omkring Talent Billund vil Bjarke flytte til Grindsted i løbet af 2019 for at blive en del af dagligdagen og få praktisk erfaring, der kan kobles til uddannelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce