Annonce
Sport

GGIF overvintrer på førstepladsen efter storsejr over Silkeborg

Grindsted GIF holder juleferie på 1. pladsen i 2. division. Arkivfoto: Martin Ravn
Det blev torsdag til en overbevisende sejr hjemme i Grindsted over Silkeborg. Derfor kan GGIF holde julepause på 1. pladsen i 2. division.

Grindsted: Torsdag aften blev den sidste kamp i 2019 for GGIF’s 2. divisionsherrer spillet.

Hjemme i Lynghallen blev det til en sejr over rækkens bundhold, Silkeborg Voel, på 33-21. Hermed kan GGIF sætte et flot punktum efter at have mødt alle hold i rækken. Kun et enkelt point er blevet tabt, og derfor kan GGIF nu gå på julepause på rækkens førsteplads med 21 point.

Silkeborg kom til dagens kamp med kun en enkelt sejr i bagagen, og det var fra kampens start tydeligt hvorfor. Kampen var knapt fløjtet i gang, før GGIF havde bragt sig foran 5-1.

Silkeborg forsøgte sig med flere forskellige offensive forsvarsopstillinger, men GGIF spillede sig til store chancer i hvert eneste angreb, og da der samtidig var stor skarphed i de frie afslutninger, blev det en halvleg, hvor GGIF scorede rigtig mange mål.

Forsvaret stod dog ikke ligeså skarp som i de forrige kampe, og Silkeborg havde gennem halvlegen lidt for let ved at lave mål. GGIF kunne derfor ikke rigtig trække helt afgørende fra, men kunne dog gå til pause foran 20-14.

Annonce

Målscorer

Målscorer:

Daniel Jørgensen: 8 mål

Hjalmar Andersen: 6 mål

Bjarke Nybo: 6 mål

Jacob Pedersen: 4 mål

Thomas Theilgaard: 4 mål

Rolf Ravn: 2 mål

Frederik Nielsen: 2 mål

Emil Larsen: 1 mål

Trak fra i 2. halvleg

I anden halvleg fik Silkeborg svært ved at lave mål og begyndte derfor at spille lidt længere angreb, der trak lidt af tempoet ud af kampen. Angrebsmæssigt var spillet ikke ligeså flydende og godt for GGIF, men man havde dog stadigvæk forholdsvis nemt ved at lave mål.

Undervejs i kampen var der derfor spilletid til to U19-spillere, Sune Skovsen og Mikkel Molbech.

Sune kom ind og leverede en solid defensiv indsats på backen i forsvaret, og når GGIF kom i angrebet, kom Mikkel ind og leverede en god indsats med blandt andet to flotte assister.

Slutresultatet blev 33-21.

- Ser man bort fra det lidt specielle pointtab mod GOG, har halvsæsonen været perfekt ud fra et resultatmæssigt perspektiv. Nu skal vi bruge pausen på at få banket fysikken på plads, så vi er klar til den resterende del af sæsonen, siger cheftræner Flemming Pedersen i en pressemeddelelse.

Redaktionen bringer i samarbejde med GGIF dette referat, som er skrevet af GGIF selv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce