Annonce
Sport

GGIF's håndboldherrer bliver yderligere forstærket

Nikolaj Svalastog har tidligere spillet i to sæsoner i Grindsted. Nu vender han retur med håbet om at kunne hjælpe klubben til at rykke op i 1. division. Arkivfoto: Jacob Schulz
Nikolaj Svalastog, der tidligere har spillet to sæsoner i Grindsted, vender retur. Målet er, at Grindsted skal bevare den førerposition i 2. division, der vil sikre holdet en historisk oprykning til 1. division.
Annonce

Grindsted: Grindsted GIF's bedste håndboldhold i 2. division er blevet forstærket og står dermed godt rustet til at kæmpe om oprykningen til 1. division. Nikolaj Svalastog, der for denne sæson forlod Grindsted efter i to sæsoner at have været en del af holdet, er nemlig vendt retur.

Inden sæson drog Nikolaj Svalastog til ligaklubben Bjerringbro-Silkeborg Håndbold som træningsspiller, og han har desuden været en tur i Schweiz hos St. Gallen. Nu er han imidlertid vendt retur til Danmark, og han har valgt igen at spille i Grindsted.

Opholdet hos ligaklubben og i udlandet har dog været alt andet end spildt, mener han.

- Det har været rigtigt lærerigt for mig at træne med nogle af de bedste spillere i BSH og at prøve mig selv af i en anden kultur i udlandet. Men jeg savner at være en fast del af et hold og er rigtigt glad for igen at være en del af det gode fællesskab og træningsmiljø i GGIF, siger Nikolaj Svalastog ifølge en pressemeddelelse.

Det har været rigtigt lærerigt for mig at træne med nogle af de bedste spillere i BSH og at prøve mig selv af i en anden kultur i udlandet. Men jeg savner at være en fast del af et hold og er rigtigt glad for igen at være en del af det gode fællesskab og træningsmiljø i GGIF.

Nikolaj Svalastog

Annonce

Ny position

Nikolaj Svalastog kan være med på Grindsted GIF's hold allerede i næste uge, når holdet torsdag den 16. januar spiller lokalopgør på udebane mod HK Give Fremad. Her kan han muligvis komme til at spille en anden position på banen end ved tidligere lejligheder. For mens det tidligere har været på fløjen, at Nikolaj Svalastog har huseret, vil han nu hellere spille et andet sted på banen.

- Jeg har de seneste år afprøvet mig selv som både fløj og bagspiller, men nu føler jeg, at jeg vil satse på at udvikle mit spil bagved, siger han.

Grindsted-træner Flemming Pedersen er glad for, at Nikolaj Svalastog igen er blevet en del af holdet.

- Vi har jo løbende haft kontakt med Nikolaj, og jeg er rigtigt glad for at have ham tilbage i truppen. Han løfter træningskvaliteten med sit enorme engagement og kan med sin alsidighed forstærke vores bredde yderligere, siger han.

GGIF topper 2. division og spiller sin næste kamp på lørdag på udebane i Skæring ved Århus.

Annonce
Annonce
Sønderjyske Fodbold For abonnenter

SønderjyskE går fri af nedrykning: Nu kan festen begynde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Antons hus kan du få for 100.000 kroner

Annonce