Annonce
Billund

GGIF's oprykkere flytter sæsonstarten til Magion

Coronasituationen gør indledningen på den nye håndboldsæson lidt besværlig. Kun 150 mennesker må komme ind og se tirsdagens træningskamp mod TM Tønder, og de to første hjemmekampe i 1. division er flyttet fra Lynghallen til Magion. Arkivfoto: Martin Ravn
For at give flest mulige tilskuere mulighed for at se med, vil Grindsted GIF's to første hjemmekampe i håndboldens 1. division blive flyttet fra Lynghallen til Magion.
Annonce

Grindsted: Når Grindsted GIF's håndboldherrer om en god måneds tid indleder tilværelsen som 1. divisionshold, kommer det i første omgang ikke til at foregå i de faste rammer hjemme i Lynghallen. De to første hjemmekampe, som holdet har på programmet i løbet af september, vil blive rykket til Magion.

Årsagen er den efterhånden meget velkendte coronasituation, som betyder, at det kun er muligt at lukke 500 mennesker ind til kampene. Det kræver dog, at alle de 500 mennesker kan sidde ned, og at der vil være minimum én stols afstand mellem dem. Det er krav, som det ikke vil være muligt at leve op til, hvis kampene skal spilles i Lynghallen.

"Vi vil helst kunne afvikle vores kampe i Lynghallen, men da der kun er 300 siddepladser, har vi valgt at spille de to første hjemmekampe i Magion, hvor vi kan lukke flere ind, hvis vi skal afvikle kampene under de nuværende retningslinjer," skriver GGIF Håndbold i et opslag på sociale medier.

Den foreløbige plan er, at turneringskampene fra oktober igen kan blive spillet i de mere intime omgivelser i Lynghallen.

Annonce

Begrænset adgang

Grindsted GIF skal, inden turneringskampene begynder, spille to træningskampe hjemme i Grindsted, og de vil efter planen blive afviklet i Lynghallen. Det betyder dog også, at der ikke er plads til alle og enhver på tilskuerpladserne. For at overholde retningslinjerne vil der derfor kun blive lukket 150 mennesker ind til disse træningskampe, og hver andet sæde skal altså stå tomt.

Det er besluttet, at de, der har købt sæsonkort til den kommende sæson i 1. division, har fortrinsret til at komme ind og se træningskampene.


Vi vil helst kunne afvikle vores kampe i Lynghallen, men der er kun 300 siddepladser

GGIF Håndbold på Facebook.


Da håndboldklubben desuden skal have mulighed for at komme i kontakt med de, der har været til stede ved træningskampene, har håndboldklubben oprettet den kommende træningskamp som en begivenhed på Facebook. Her kan de, der gerne vil se kampen i Lynghallen, tilmelde sig.

Den førstkommende træningskamp finder sted tirsdag den 4. august klokken 18.15, hvor Grindsted GIF formentlig får god modstand hjemme i Lynghallen. Her kommer TM Tønder, der har masser af erfaring fra højere niveau end Grindsted, nemlig på besøg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Kartoffelfestival holder ølsmagning

Annonce