Annonce
Billund

GGIF sejrede sikkert i sidste hjemmekamp

GGIF vandt sæsonens sidste hjemmekamp sikkert 36-22 over GOG. Arkivfoto: Jim Hoff
Gæsterne fra GOG blev sendt hjem til Fyn med et nederlag på 36-24.
Annonce

Grindsted: Lørdag eftermiddag spillede GGIF’s herrehold sæsonens sidste hjemmekamp, hvor GOG's andethold var på besøg.

GOG råder over en stor flok unge og tekniske dygtige håndboldspillere, der har roteret i mellem deres andethold og deres dygtige U18-hold. Selvom der har været stor forskel på, hvem de har haft med til kampene, har de alligevel formået at spille en flot sæson.

GGIF havde samtidig revance til gode på hjemmebanen, og med tanke på seneste hjemmekamp mod Skovbakken var det en flok ivrige GGIF-spilere, der var klar fra start, og inden kampen rigtig var kommet i gang, førte GGIF med 7-2.

Grindsteds målscorere

De scorede for Grindsted: Nikolaj Svalastog 8, Hjalmar Andersen 7, Thomas Theilgaard og Emil Larsen 6, Daniel Jørgensen 5, Mikkel Molbech 3, Magnus Nørlund 1.
Annonce

Sikker sejr

GOG fik dog hurtigt udnyttet et par dumme tekniske fejl og kom derfor med i kampen igen. Mod slutningen af 1. halvleg fik GGIF dog sat sig på kampen, og da man undgik at lave tekniske fejl og samtidig scorede på sine chancer, kunne GGIF gå til pause foran 16-10.

I anden 2. halvleg fortsatte GGIF med at sætte sig på kampen, og forspringet blev stille og roligt øget til 10-12 mål. Der var god styring på hjemmeholdets angrebspil, og forsvaret stod solidt med en fremragnede Rasmus Jakobsen bag sig. Det blev derfor ganske hurtigt et spørgsmål om, hvor stor sejren skulle blive.

Annonce

Ung debutant imponerede

GGIF fik mod slutningen givet debut til Sander Hafstrøm Johnsen, der afløste Rasmus Jakobsen på målet. Sander, der er fra Billund, kom på banen og gjorde en rigtig flot figur med en redningsprocent på 33. Sander er dermed sammen med sin holdkammerat fra U18-holdet, Mikkel Molbech, de første i rækken af forhåbentlig mange U18-spillere, som i de kommende år får debut på GGIFs bedste herrehold.

Næste weekend slutter GGIF sæsonen af på udebane mod FHK, der har to kommende GGIF spillere på holdkortet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Tre bilulykker og fald ned ad trapper: Kontroversiel kiropraktor hjalp Anette og Jonas til tålelige liv

Annonce