Annonce
Esbjerg

Ghettoplan fik hård medfart af SF og Enhedslisten: Minder om nazi-Tyskland

Ghettoområdet Stengårdsvej omfatter Ungdomsbos afdeling 8, 13 og 14 med i alt 579 lejemål, der alle er klassificeret som almene familieboliger.
Et flertal i byrådet godkendte mandag aften udviklingsplanen for Stengårdsvej. Flere byrødder ytrede dog bekymring og frustration over de metoder, man vil tage i brug for at nedbringe andelen af almene familieboliger i området. Enhedslistens Sarah Nørris henviste blandt andet til 1930’ernes Tyskland, mens Socialdemokratiets Karen Sandrini talte om segregation.

Esbjerg: Målet helliger ikke altid midlet. Det pointerede flere politikere i Esbjerg Byråd, da man mandag behandlede udviklingsplanen for Stengårdsvej.

Planen indebærer blandt andet, at 112 boliger skal rives ned og en lang række boliger skal laves om til ældre- og studieboliger. Det sker på bekostningen af de nuværende beboere, der skal genhuses, hvis ikke de selv er fraflyttet lejemålene inden.

Den drastiske omlægning af Stengårdsvej sker som en konsekvens af et brede politiske forlig, som regeringen sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF indgik i foråret 2018. Forliget indebærer, at landets hårdeste ghettoområder, som Stengårdsvej, bliver pålagt at nedbringe andelen af almene familieboliger til maksimalt 40 procent inden 2030.

På Christiansborg blev forslaget vedtaget med bred politisk opbakning, og selvom alle partier på nær Enhedslisten og SF endte med at godkende planerne, var der ikke megen begejstring at spore i flere af byrådspolitikernes ansigter.

- Planen indebærer, at vi skal udpege de mennesker, som ikke er kvalificeret til at bo i det kommende nye område. En sådan udvælgelse har jeg ikke ord for. Måske er det nutidens segregation, spurgte Socialdemokratiets Karen Sandrini.

Annonce

Den politiske gang

Det var oprindeligt planen, at den lovpligtige udviklingsplan for Stengårdsvej først skulle forbi Esbjerg Byråd, inden den skulle videre til ministeriet. En række tekstjusteringer forsinkede dog den politiske proces, og derfor blev et møde i Økonomiudvalget det sidste kommunalpolitiske stop, inden planen i sidste uge blev videresendt til ministeriet. Af samme årsag får SF og Enhedslisten mulighed for at eftersende en mindretalsudtalelse, der eftersendes til ministeriet.

Forslag om folkeafstemning

Enhedslisten Sarah Nørris tog under mødet store ord i brug i et forsøg på at overtale sine byrådskolleger til at sende udviklingsplanen for Stengårdsvej til en folkeafstemning.

- Det menneskesyn, der ligger til grund for denne lovgivning, er rædselsfuldt og gruopvækkende. Det minder helt ærligt om 1930’ernes Tyskland. Jeg synes, det er pinligt at være dansker, når vi præsenteres for sådanne diskriminerende og menneskefjendske love. At I lader Christiansborg styre vores land i en komplet håbløs retning – det er jeg skuffet over, sagde Sarah Nørris blandt andet, inden hun foreslog en lokal folkeafstemning.

Svaret fra resten af byrådssalen var som forventet et blankt nej. Kun Jørn Boesen Andersen (SF) stemte for.

- Det er muligt, at du er skuffet over, at vi følger lovgivningen, og at vi følger den her plan, men med til sagen hører også, at hvis vi ikke løser opgaven selv, så går staten ind og gør det for os, pointerede borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

En folkeafstemning ville desuden slet ikke være mulig, påpegede De Radikales Anne Marie Geisler Andersen efter mødet.

- Det er at stikke blår i øjnene på folk. Ifølge Styrelsesloven kan vi ikke lave en afstemning om en lovpligtig plan.

Mindretalsudtalelse eftersendes

Med flertallets godkendelse af udviklingsplanerne for Stengårdsvej ser Esbjergs ghettos skæbne nu ud til at være beseglet. Planen er allerede blevet blåstemplet af repræsentantskabet fra boligforeningen Ungdomsbo, og forude venter nu den endelige godkendelse hos Transport- Bygnings- og Boligministeriet, der modtog planen i sidste uge og forventes at være klar med en afgørelse til efteråret. Herefter går nedrivningen og omlægningen af Stengårdsvej i gang.

Selvom Enhedslisten ikke fik opbakning til en folkeafstemningen, lykkedes det sammen med SF at få eftersendt en mindretalsudtalelse til ministeriet, hvori de to partier gør det klart, at de ikke bakker op om planen, fordi den ”baserer sig på en diskriminerende og menneskefjendsk lovgivning”.

Udover nedrivningen af 112 boliger indeholder den nye udviklingsplan for ghettoområdet på Stengårdsvej en stor omlægning til fordel for studie- og ældreboliger, ligesom der i begge ender gøres plads privat byggeri.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce