Annonce
Esbjerg

Ghettoplanen er en bombe under Kvaglunds daginstitution

- Det giver jo god mening, at man gerne vil have mere diversitet i de her områder. Det giver bare ikke så god mening, at man laver det her krav til kun 30 procents optag fra udsatte områder, før man har spredt bosætningen, siger områdeleder Marianne Guldager Jensen. Foto: André Thorup
Omkring 80 procent af børnene i vuggestuen og børnehaven i Kvaglund bor i et udsat område, men fremover må kun 30 procent af børnene have bopæl i sådan et område. Dermed er ghettoplanen den lige vej til en lukning af institutionen, hvis ikke Christiansborg vil give Esbjerg en dispensation.

ESBJERG: De fleste af børnene i Kvaglunds vuggestue og børnehave kommer fra Kvaglund. Og 80 procent af dem har en adresse, der starter med et bogstav fra A til E og ender på enten ”krattet” eller ”lunden”.

Men fra 1. januar er det forbudt, at så mange børn har sådan en adresse.

Boligområdet, som strækker sig fra Askekrattet til Egekrattet og fra Askelunden til Egelunden, benævnes også Hedelundgårdparken, og herfra må kun 30 procent af børnene i daginstitutionen Børnehusene Kvaglund optages efter årsskiftet.

- Kvaglunds institution er den mest sårbare institution i forhold til ghettoplanens krav, for ingen andre steder i kommunen er der hele 80 procent af børn, som kommer fra et udsat område. Vi er absolut hårdest ramt herude, og det helt uoverskueligt, at 50 procent af vores børn ikke længere må gå her, siger områdeleder for Esbjerg Ø og Tjæreborg, Marianne Guldager Jensen, og fortsætter:

- Vi kan ikke banke den procentsats så langt ned. Hvor skal vi flytte børnene fra Kvaglund hen? Og hvilke andre børn vil komme ud til Kvaglund og udgøre de 70 procent fra ikke-udsatte områder? Vi ved ikke, hvad vi stiller op, hvis vi ikke får en dispensation fra ghettoplanen, siger hun.

Annonce

Ghettoplanen

I ghettoplanen klassificeres en række byområder i Danmark som henholdsvis udsat område, ghettoområde og hård ghetto.

Inddelingerne sker ud fra kriterierne indkomst, uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, andel af indvandrere samt andel af tidligere straffede borgere.

I Esbjerg har et stort område på Stengårdsvej fået prædikatet "hård ghetto", idet området gennem fem år har levet op til kriterierne for at være en ghetto.

Derudover er en række områder i Esbjerg klassificeret som "udsatte områder", idet de lever op til færre af kriterierne end ghettoområderne. Hedelundgårdparken i Kvaglund er et af de udsatte områder, og mens Esbjergs andre udsatte områder er blevet fritaget for ghettoplanens krav på dagpasningsområdet, gælder dette ikke for Kvaglunds kommunale daginstitution.

Ligesom daginstitutionerne på Stengårdsvej skal Børnehusene Kvaglund derfor sænke sin procent af børn fra udsatte ved fremover kun at optage 30 procent af børnene fra disse områder.

En ny institution

Esbjerg Kommune har netop sendt en dispensationsansøgning om at blive fritaget for ghettoplanens krav til daginstitutioner og har været til uddybende samtale omkring den hos børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Endnu er der ikke kommet svar, og fastholder regeringen ghetto-kravene, ser Marianne Guldager Jensen for sig, at Børnehusene Kvaglund må lukke.

- Det ville være trist, og samtidig kan jeg ikke se, at en lukning løser problemet. For der er ikke plads på de øvrige daginstitutioner i Esbjerg til at indlemme børnene fra Kvaglund. Så ender vi med at bygge en ny institution, og selv om den blev placeret et andet sted i byen, vil det jo stadig være alle børnene fra de udsatte områder, som kom til at gå der. Og så er vi jo lige vidt. Samtidig risikerer vi, at færre børn overhovedet kommer i dagpasning, fordi nogle forældre ikke har kørekort og måske heller ikke overskud til at fragte deres små børn langt væk hver morgen og hente dem igen om eftermiddagen, siger Marianne Guldager Jensen.

Det rene kaos

Hun kan godt se fornuften i, at børnene fra Hedelundgårdparken i Kvaglund bliver blandet med andre børn, for en stor del af børnene er tosprogede, og der er forskningsmæssig belæg for, at disse børns sprog udvikler sig hurtigere, hvis de er sammen med en majoritet af etnisk danske børn.

- Hele idéen med at blande børnene er god. Men jeg synes, daginstitutionerne er det forkerte sted at starte. Det var bedre, at man løste det gennem bosætning, for så kom faldet til de 30 procents optag helt naturligt, siger hun.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) kalder lovgivningen omkring de 30 procents optag "rigid og svær at realisere":

- Hvis ikke vi får en dispensation, ender det jo i det rene kaos ved, at institutionerne lukker sig selv, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

112

Lastbiluheld med skinker: Vindmølletransport får 22 timers ufrivilligt ophold i Ribe

112

Se billederne: Væltet lastbil med skinker forventes fjernet mellem klokken 13 og 14

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce