Annonce
Esbjerg

Gigantisk jordopkøb kan kickstarte Esbjergs næste erhvervseventyr

Et udenlandsk selskab køber op for at bane vejen for et nyt datacenter i området, hvor Siemens tidligere ville bygge en vindmøllefabrik. Foto: Chresten Bergh

Et hemmeligt udenlandsk selskab har opkøbt jorden hos en række lodsejere på et gigantisk areal mellem motorvejen og Andrup, hvor Siemens engang ville bygge en vindmøllefabrik. Formået er at bane vejen for et datacenter, som sammen med et kommende datakabel fra USA kan indvarsle Esbjergs næste væksteventyr.

Esbjerg: Først kom landbrugseksporten til England, dernæst fiskeriets storhedstid og offshoreeventyret med olie og vind, og nu er der pludselig konkret tegning til, at datacenter-industrien kan udvikle sig til Esbjergs næste væksteventyr.

Således kan JydskeVestkysten afsløre, at et udenlandsk selskab, hvis navn hemmeligholdes, på det seneste har foretaget opkøb af omkring to millioner kvadratmeter jord hos en række lodsejere mellem afkørsel øst og nord ved Esbjergmotorvejen og Andrup med henblik på at bygge et datacenter.

Hvor mange arbejdspladser, det planlagte datacenter vil generere, er ukendt, men i Aabenraa, hvor den amerikanske it-gigant Apple etablerer datacenter, tales der om 50-300 job til driften.

Det kan dog sagtens udvikle sig til mere i Esbjerg. De konkrete planer om et datacenter i området, som i øvrigt stort set er identisk med det område, hvor Siemens Wind Power for ti år siden ville bygge en vindmøllefabrik, kommer nemlig i forlængelse af anlæggelsen af et 7.000 kilometer fiberoptisk kabel, Havfruekablet, som fra 2019 skal forbinde den amerikanske østkyst med Nordeuropa via Esbjerg.

Annonce

Andre kabler

Esbjergs unikke situation er foruden Havfruekablet også skabt ved en forlængelse af et andet eksisterende transatlantisk fiberoptisk kabel, der strækker sig fra USA til Dublin, videre til London og ender i Esbjerg. Desuden er der også igangsat et projekt mellem TenneT og Energinet som etablerer et fiberoptisk kabel (Cobra-kablet) mellem Holland og Esbjerg.

Et datakabel, kalder Havfruekablet, skal forbinde USA og Danmark. Illustration: Arkiv

Kig til Amsterdam

Datakablet, som etableres af en række aktører inden for dataindustrien, herunder blandt andet Facebook, er en slags digital motorvej, som skaber en erhvervsklynge på samme måde, som det sker med anden infrastruktur som havne, lufthavne og motorvejsknudepunkter, og eksperter har spået, at det kan blive starten på Esbjergs næste væksteventyr.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), der er yderst fåmælt om sagen, har også tidligere sagt, at han tror, at Esbjerg inden for de næste to år bliver ét af de stærkeste digitale knudepunkter i Europa med Nordeuropas hurtigste forbindelser til Europas og USAs største internet-knudepunkter og omvendt.

Han har således tidligere gættet på, at Esbjerg om 10-15 år kan have skabt tusindvis af arbejdspladser indenfor dataindustrien, og det var formentlig på den baggrund, at borgmesteren for cirka en måned siden besøgte uddannelses- og forskningsministeren med en ønskeliste indeholdende flere tekniske uddannelser, som kan sikre rekruttering til dataindustrien.

Esbjergs forbillede er hollandske Amsterdam, som med en lignende infrastruktur omkring dataindustrien i løbet af to årtier har udviklet en klynge af såkaldte techvirksomheder, således at cirka syv procent af arbejdsstyrken i byen i dag er beskæftiget i dataindustrien.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Varde For abonnenter

Frihedsbudskabet lød: I køkkenet sad ungarske soldater - i stuen var en tysk desertør

Annonce