Annonce
Sønderborg

Gigthospital sælger ud: Storkøkkener og kontorinventar sat til salg

Gigthospitalet i Gråsten skal tømmes, og inventaret er sat til salg. Arkivfoto: Claus Thorsted
Campen Auktioner har denne uge sat inventaret fra Gråsten Gigthospital til salg. Onsdag kan man bese varerne på Gigthospitalet i Gråsten.

Gråsten: I knap ni måneder har statens ejendomsselskab Freja haft Gråsten Gigthospital til salg. Nu tømmer den tidligere ejer og beboer af stedet lokalerne. Det er Gigtforeningen, som er flyttet til Sønderborg Sygehus, som har sat alt det tilbageblevne inventar til salg hos Campen Auktioner. Der er stor interesse for varerne oplyser, Lars Bertelsen, der er daglig leder hos Campen Auktioner Syd.

- Vi kan allerede nu se, at der er stor interesse. Man kan byde på det nu, og der er budt på mange af tingene, siger Lars Bertelsen.

Onsdag mellem klokken 11.00 og 16.00 kan man se tingene på Gigthospitalet på Toldbodgade i Gråsten. Her er ting til salg som udstyr fra industrikøkkenet, skåle, fade, spiseborde, spisestole, kontormøbler, lamper, computerudstyr, værktøj fra kælderen og behandlingsbrikse.

Varerne er sat til salg på 300 varenumre, men langt de fleste varenumre indeholder flere ting som alle ting fra ét kontor eller alle tingene fra hospitalets loftsrum.

Alle auktionerne slutter på søndag den 23. juni klokken 20.30. I begyndelsen af næste uge tømmes Gigthospitalet, når køberne kan hente varerne mandag og onsdag.

Auktionerne kan ses på www.campenauktioner.dk - søg på 'Gråsten' under 'Auktioner'.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce