Annonce
Sønderborg

Skelet flyttede ind som en af de første

Vi har døbt ham "Kent", sagde flyttefolkene. Kent flyttede ind som en af de allerførste medarbejdere. Foto: Birthe Juul Mathiasen
I løbet af de næste fire dage rykker alle medarbejdere fra Gråsten til Sønderborg, mens patienterne først får de nye omgivelser at se fra 14. maj.

Sønderborg: Nu er det så vidt, at de ansatte på Christian X’s Gigthospital i Gråsten i dag og de kommende dage rykker ind i det sydligste sygehustårn i Sønderborg. Tårnet har været under ombygning gennem halvandet år, og i hvert fald de to øverste etager står klar.

Mandag begyndte flyttebiler at køre i pendulfart mellem Gråsten og Sønderborg med arkivmateriale, kontormøbler, klaver, piano og andet indbo, som personalet kan undvære midlertidigt. Deriblandt også et skelet, som flyttemændene havde døbt "Kent", og som nænsomt blev løftet ned fra ladet.

Gigthospitalet har stadig enkelte indlagte patienter, som dog ventes udskrevet i løbet af tirsdagen.

- Tirsdag flytter vi sengeafsnittet. Onsdag rykker trænings- og terapiafdelingerne til Sønderborg, og torsdag bliver det dagenheden, fortæller gigthospitalets direktør Thue Hvorslev fra et ribbet kontor i Gråsten.

Direktøren får således sin allerførste arbejdsdag i Sønderborg tirsdag.

Annonce
Undervejs fra den ene ende til den anden på den 105 meter lange gang på førstesalen skal der være hyggekroge og dagligstuer for at bryde monotomien.Foto: Claus Thorsted

Bassin uden vand

Torsdag forventer Thue Hvorslev, at de ansatte i dagafsnittet er klar til at flytte. Fredag er afsat til de sidste flyttekasser, hvorefter alle ansatte har mandag i næste uge til at pakke ud og få udstyr og alle rutiner på plads i deres nye omgivelser, før patienterne begynder at ankomme 14. maj.

Oprindelig var det planlagt, at gigthospitalet skulle flytte ind på Sønderborg Sygehus mellem jul og nytår. Fire uger før måtte Gigtforeningen dog udskyde flyttedagen på grund af store forsinkelser i byggeriet, og da hospitalet blev indviet af dronning Margrethe 5. februar, var kun en del af hospitalet klar til brug.

Håndværkerne mangler stadig at blive færdige med lofter og vægbeklædning i stueetagen. En ny tilbygning med varmtvandsbassin når heller ikke at blive klar. Bassinet har endnu hverken klinker eller vand.

I forbindelse med flytningen skifter gigthospitalet navn fra Christian X’s Gigthospital til Dansk Gigthospital.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderborg

Bossen går fra borde

Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce