Annonce
Indland

Gilli er den mest populære danske musiker på YouTube i år

Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Latino-musik dominerer global liste over mest sete videoer. Herhjemme toppes listen af danske musikere.

Når danskerne ser en musikvideo på YouTube er det som oftest med en dansk kunstner.

YouTube har opgjort, hvad de 20 mest populære musikvideoer herhjemme har været i år, og heraf er de 12 danske. De fem øverste pladser er besat af danske kunstnere, skriver Politiken.

Førstepladsen går til rapperen Gilli og hans hit "Vai Amor". Derefter følger en video fra årets "X Factor" med duoen Maria & Bea, der optræder med Nicki Minaj-nummeret "Anaconda" og på tredjepladsen er det Branco og Gilli med "All In".

De næste to pladser går til MGP-stjernerne Soda med sangen "Bedste veninder" og som nummer fem er det internetfænomenet Albert Dyrlund, der har besøg af Sidney Lee og Jesu Brødre på sangen "Vafler".

Først på sjettepladsen dukker den første udenlandske kunstner op i form af den amerikanske sanger Billie Eilish og hendes hit "bad guy".

Globalt er det latino-musik, som er totalt dominerende genre med de fem mest afspillede videoer, skriver BBC.

Øverst ligger "Con Calma" af Daddy Yankee, mens Rosalía er nummer to med "Con Altura".

Det er tredje år i træk, at en sang på spansk er den mest sete globalt på YouTube.

I 2018 tilfaldt æren "Te bote" med Nio García, mens det i 2017 var "Despacito" af Daddy Yankee og Luis Fonsi. Det er også den mest sete video i YouTubes historie med 6,5 milliarder afspilninger, skriver BBC.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Indbrud på skole i dagtimer

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce