Annonce
Udland

Giraffen kan snart få status som beskyttet dyreart

Simon Maina/Ritzau Scanpix
Fra 1985 til 2015 er Afrikas bestand af giraffer næsten halveret. Konference vedtager forslag om at gribe ind.

Giraffen er en truet dyreart, som bør beskyttes gennem mærkning og overvågning. Desuden skal al handel med dele fra giraffer, kød og skind reguleres.

Det stemte et stort flertal af lande torsdag for på en konference i Schweiz om beskyttelse af verdens truede dyr og planter.

Forslaget om at give giraffen status som en beskyttet art ventes at blive endelig vedtaget, inden World Wildlife Conference slutter den 28. august.

Fra den 17. august har op mod 3000 forhandlere og miljøaktivister fra 183 lande været samlet i Genève for at drøfte beskyttelse af truede dyre- og plantearter.

Der er tale om det 18. partsmøde i Cites-konventionen, som trådte i kraft i 1975.

I løbet af 30 år er Afrikas bestand af giraffer svundet ind med 40 procent til omkring 100.000. Det viser en opgørelse med de bedst opnåelige tal fra Den Internationale Naturbeskyttelsesunion (IUCN).

- Hvis den udvikling fortsætter, betyder det, at vi har kurs mod udryddelse, siger Maina Philip Muruthi fra African Wildlife Foundation.

Trods den dystre prognose om en fortsat nedgang i antallet af giraffer, blev forslaget ikke støttet af alle afrikanske lande.

- Vi ser ingen grund til at skulle bakke op om denne beslutning, fordi Tanzania har en stabil og voksende bestand af giraffer, siger Maurus Msuha fra Tanzanias natur- og turistministerium.

Ofte er det elefanter og næsehorn, der fokuseres på i forbindelse med udryddelsestruede dyr i Afrika.

Men bestanden af giraffer i det fri er meget mindre end antallet af vilde elefanter.

- Vi taler om nogle få titusindvis af giraffer og nogle få hundredtusindvis af afrikanske elefanter, siger chefforsker Tom De Meulenaar fra Cites.

At giraffen ikke tiltrækker samme opmærksomhed som elefanten og næsehornet skyldes ifølge Susan Lieberman, vicedirektør for international politik ved Wildlife Conservation Society, at folk generelt har en opfattelse af, at bestanden af giraffer er enorm.

- Muligvis klarer de sig fint i Sydafrika, men giraffer er i alvorlig fare (for at blive udryddet, red.), siger hun.

Især i det centrale, det vestlige og det østlige Afrika er bestanden truet.

Det skyldes især tab af habitater, tørkeperioder, som forværres af klimaforandringer, og ulovlige drab af giraffer og illegal handel med dele fra dyret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Debat om ulighed er forvrøvlet

Socialdemokratiet er optaget af ulighed. Men fokus på ulighed er jo også nærmest en del af selve det socialdemokratiske dna. Underligt er det til gengæld, at partiet er mere optaget af de rigeste i stedet for dem, der er mindst privilegerede. Ikke desto mindre har den socialdemokratiske finansordfører Christian Rabjerg Madsen blikket fast rettet mod de mest velbjærgede danskere. Han mener sammenhængskraften er truet, fordi de største indkomster og formuer er blevet øget markant i de forløbne 25 år. Det er med forlov en forkert tilgang. Vi er alle sammen blevet meget rigere i det sidste kvarte århundrede. Det gælder de mest velhavende, gennemsnitsdanskeren, men også dem i den nederste del af samfundspyramiden. Når de bedst stillede har fået mest, skyldes det flere forhold. Et af dem er stigende aktiekurser, hvilket indlysende nok kommer virksomhedsejere og besiddere af store aktieposter til gode. Men det gavner også de rigtig mange gennemsnitsborgere, der efterhånden har store pensionsformuer. En anden forklaring på den øgede ulighed er de unges uddannelsesmønster. 74 procent af en ungdomsårgang søger mod de gymnasiale uddannelser. I 1995 var det kun godt 60 procent. Hermed får betydeligt flere også en senere debut på arbejdsmarkedet, og i en økonomisk model tilhører studerende på SU nu en gang gruppen af relativt fattige. Alt dette ændrer intet ved, at de rigeste danskere har oplevet størst økonomisk fremgang. Men det er reelt ikke et problem, når hele samfundet som sådan også får øget velstand. Ulighed er først en trussel, når de mindst heldige synker ned i elendighed. Men vi har en velfærdsmodel, stort set alle bakker op om. Samtidig har vi et reguleret, velfungerende arbejdsmarked uden working poor – altså mennesker der er fattige trods arbejde, som det kendes i Storbritannien, USA , men også i Tyskland. Det er sand sammenhængskraft, og den helt enestående samfundsmodel må man ikke sætte spørgsmålstegn ved med vilde påstande om ulighed.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce