Annonce
forside

Giro 413 fylder 60 år: En langtidsholdbar lyd af søndag

ARKIVFOTO 2007 af Margaret Lindhardt, vært på giro 413.

Radio: I denne uge modtager Giro 413 sit efterlønsbevis, men selv efter 60 år i ørerne på lytterne har det legendariske program ingen planer om at trække sig tilbage.

For selvom nogle unge sikkert tror, at Giro 413 er navnet på et cykelløb, er det »lyden af søndag« for en lille million danskere.

Det præcise årstal for følgende historie er godt nok en smule usikkert. Men det skulle være ganske vist.

For en håndfuld årtier siden blev nogle lytterne så irriterede over gang på gang at høre Gustav Winckler synge »Hvide Måge« i Giro 413, at de til sidst sendte en død måge med posten til Radiohuset med den meget direkte opfordring: »Nu skulle den måge være skudt, så lad os aldrig mere høre noget til den!«.

Radioledelsen reagerede med et prompte: »Vi håber ikke, det går den gamle gartner på samme måde!«, men tog dog kritikken til sig.

I hvert fald blev der efterfølgende indført et forbud mod at spille den samme sang i det populære ønskeprogram to uger i træk.

Programmet har så vidt vides aldrig siden kostet uskyldige dyr livet. Men det har nu til stadighed haft en enestående evne til at være noget, lytterne mente noget om og følte noget for. Hvad enten det var kærlighed eller afsky.

Og godt nok har programmet gennem tiden været forsøgt presset gennem forskellige forvandlingsmaskiner, der skulle tilfredsstille en forkærlighed for forandringer.

Men det er på forunderlig vis altid landet på de tre ben, der for alvor fik fodfæste i 1950 og nu 60 år efter stadig synes at være opskriften på en gedigen lyttersucces.

Nemlig at lytterne sender hilsner ind, ønsker et særligt stykke musik og samtidig skænker penge til et godt formål.

Så i dag er Giro 413 stadig lyden af søndag og smagen af barndom. Det er Gustav Winckler og Raquel Rastenni. Men det er også fortællinger om nutidens fester og beretninger fra et Danmark af i dag. Det er også Aqua og The Raveonettes.

Læs hele historien om Giro 413 i JydskeVestkysten lørdag

1. 1960'erne. Jørn Hjorting med John Mogensen, der også er en af de mest spillede i Giro 413. Hjorting var vært ad to omgange i 1960'erne, hvor man ikke kun sendte om søndagen, men også tirsdag, hvor man sendte til de danske soldater udstationeret
i Gaza.
Foto: Jan Persson/Polfoto2. De seneste 15 år har Giro-bestyreren heddet Margaret Lindhardt, og for hende er det både kontakten med lytterne og ikke mindst de velgørende formål, der givet jobbet mening.
– Jeg har mødt en dreng, som fik en sportsrullestol for nogle af de indsamlede penge, så han kunne være med til at spille basketball. Og at se den glæde, det gør det hele værd. Og det er jo en fantastisk idé, at mennesker, der fester og har det sjovt, samtidig kan være med til at gøre en stor forskel for nogle børn, der har det svært, siger hun. Foto Agnete Schlichtkrull/DR
3. Giro 413 er ikke bare et af de længstlevende radioprogrammer på DR, det er også et af de mest lyttede. Gennem seks årtier har søndag eftermiddag for mange mennesker været lige med Giro 413-tid. Et samlingspunkt og en mulighed for at lytte til nyt og gammelt musik. Foto: Lars Hansen/Polfotoværten. De seneste 15 år har Giro-bestyreren
heddet Margaret Lindhardt, og for hende er det
både kontakten med lytterne og ikke mindst de velgørende formål, der givet jobbet mening.

– Jeg har mødt en dreng, som fik en sportsrullestol for nogle af de indsamlede penge, så han kunne være med til at spille basketball. Og at se den glæde, det gør det hele værd. Og det er jo en fantastisk idé, at mennesker, der fester og har det sjovt, samtidig kan være med til at gøre en stor forskel for nogle børn, der har det svært, siger hun. Foto: claus bjørn larsen

Annonce
Giro 413 vært, Jimmy Stahr-- Vi har alle en erindring om radioprogrammet Giro 413. Nogle husker på mormors skrattende transistorradio og duften af karbonader. Andre lever sig tilbage til søndagskøreture og fællessang fra bagsædet af en bil. Atter andre husker dengang, de selv var til fest, hvor man samlede ind i en "mormors bh" eller "farfars sutsko" og den følgende søndag sad parat for at høre ønskenummeret.
Giro 413 vært, Jimmy Stahr-- Vi har alle en erindring om radioprogrammet Giro 413. Nogle husker på mormors skrattende transistorradio og duften af karbonader. Andre lever sig tilbage til søndagskøreture og fællessang fra bagsædet af en bil. Atter andre husker dengang, de selv var til fest, hvor man samlede ind i en "mormors bh" eller "farfars sutsko" og den følgende søndag sad parat for at høre ønskenummeret.
ARKIVFOTO 2007 af Margaret Lindhardt, vært på giro 413.

Værterne

Der har gennem tiden været en række værter, som har haft fornøjelsen af at bestyre Giro'en i kortere eller længere tid. Her er nogle af de mest kendte; Karl Bjarnhof, Knud Wissum, Otto Leisner, Arne Honoré, Jørn Hjorting, Mogens Landsvig, Arne Myggen, Nis Boesdal, Jimmy Stahr og Margaret Lindhardt.

Lytterne
Giro 413 bliver sendt hver søndag mellem klokken 12.17 og 14.00 på P4, og i gennemsnit lytter 800.000 med, når der bliver sendt hilsner og ønskeplader. Det svarer til, at 45 procent af alle, der har radioen tændt i det tidsrum, hører Giro 413.

Jubilæet
I morgen Søndag 10. januar ser Margaret Lindhardt tilbage på, hvordan Giro 413 har lydt igennem årene. Derudover har hun gæster i studiet: for eksempel kunstnere, der har været meget ønskede, tidligere værter og modtagere af de indsamlede penge. Og i morgen fra klokken 14 til 17 sender P5 tre timer om ønskeprogrammet.
DR fejrer også den runde dag med en Syng med-koncert i Koncerthuset onsdag den 20. januar klokken 17. På scenen står DR Pigekoret, chefdirigent Michael Bojesen, programvært Margaret Lindhardt og sanger Tue West og opfordrer til fællessang med Giro 413-sange.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce