Annonce
Varde

Gitte fik ja fra Bent Fabricius kort før han døde: Nu er portrættet udstillet

Bent Fabricius Bjerres nye portræt blev afsløret til Gitte Degnemarks fernisering, hvor han selv skulle have medvirket på tangenterne. Foto: Tatjana Johnsson
Kunstmaler Gitte Degnemark, der også er kendt som scenograf på Varde Sommerspil, viser i Charlottenlund 26 portrætter af københavnske kulturpersonligheder. Det er Gittes første soloudstilling i København.
Annonce

Alslev: Gitte Degnemark, 45-årig portrætmaler i Alslev, er aktuel med sin første soloudstilling i København i Galerie Knud Grothe i Charlottenlund med temaet "Efterår i København". Tidligere har Gitte haft soloudstillinger i Sverige og Odense. Ferniseringen foregik lørdag eftermiddag med lange køer foran galleriet, der kun måtte lukke 25 mennesker ind af gangen.

Denne gang skildrer Gitte Degnemark en lang række københavnske kulturpersonligheder i sine 26 billeder. Flere med et indbygget efterårstema for eksempel i farvevalg og motiver med vindblæst løvfald. Enkelte fiktive personligheder er med i serien af portrætter blandt andre en hippiekvinde med punkerhår fra Christiania.

Annonce

Fire meter langt maleri

Et af billederne er hele fire meter langt. Her møder man i øjenhøjde malet ovenpå et panoramafoto af Kongens Nytorv fra 1895 følgende kulturpersonligheder: Kirsten Walther, Georg Brandes, P.S Krøyer, Halfdan Rasmussen, Ib Spang Olsen, Benny Andersen, Bodil Udsen, Dirch Passer, Helle Virkner, Dan Turéll, Storm P. og Asta Nielsen.

Gert Barslund fra Esbjerg sang og kunstner Gitte Degnemark fra Alslev spillede egne sange til Gittes første solofernisering i Charlottenlund på Galerie Knud Grothe. Under temaet “Efterår I København”. Gitte Degnemark er kendt for sine portrætter. Foto: Tatjana Johnsson

- Jeg har aldrig før prøvet at male så mange portrætter i ét billede, men det skulle bare prøves, og der er mange kulturpersonligheder at tage af, som, jeg synes, har gjort en forskel i mit liv, siger Gitte Degnemark om det lange maleri.

Annonce

Bent Fabricius Bjerre nåede ikke at se sit portræt

I rækken af udvalgte portrætterede, som har gjort et indtryk på Gitte Degnemarks opvækst og nutid, kan man også spotte musikerne Kim Larsen og Bent Fabricius Bjerre. Sidstnævnte nåede ikke at se sit portræt færdig, inden han døde. Håbet var at Bent Fabricius Bjerre ville have medvirket på tangenterne for at spille nogle af sine verdensberømte melodier til ferniseringen lørdag den 17. oktober. Sådan skulle det ikke gå. Men Bent Fabricius Bjerre nåede at godkende et portræt kort før sin død i juli.

Annonce

Ny musik

Til gengæld fremførte musikalske Gitte Degnemark sammen med vennen Gert Barslund tre nykomponerede melodier til ferniseringen, hvor hun selv sad ved flygelet og spillede til blandt andet melodien Norwegian Sunset af Bent Fabricius Bjerre, som han i sin tid havde lavet til dukkefilmen Bjergkøbing Grand Prix, men her med en helt ny tekst af de to venner. Gert Barslund sang og akkompagnerede på guitar.

mellem gæsterne til Gitte Degnemarks soloudstilling. Han fulgtes med sin datter Louise Kristine Linde. Foto: Tatjana Johnsson

Udstillingen kan opleves frem til november og bliver antagelig forlænget med en uge. De musikalske indslag blev taget godt imod, og der blev livestreamet på bedste coronavis både på Gitte Degnmarks kunster-facebookside og galleriets.


Jeg har aldrig før prøvet at male så mange portrætter i ét billede, men det skulle bare prøves.

Gitte Degnemark, kunstner fra Alslev
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Dyr redningsaktion: Bravo Tours sender kæmperegning til skatteyderne

Annonce