Annonce
Varde

Gittes monologer kommer til Nørre Nebel

Litteraturhistoriker Gitte Højmark fortæller om nogle af de mest kendte, kvindelige forfattere fra victoriatidens England på Nørre Nebel Bibliotek. PR-foto
Annonce

Nørre Nebel: Onsdag den 30. september klokken 19 får Nørre Nebel Bibliotek besøg af Gitte Højmark, der fortæller om fem af de mest kendte, kvindelige forfattere fra victoriatidens England.

- De fleste kender titler som ”Stolthed og Fordom”, ”Frankenstein” og ”Stormfulde Højder”. Men hvem var kvinderne bag? Jane Austen, Mary Shelley og Brontë-søstrene havde alle det til fælles, at de skrev om kvindeskæbner i en samtid, hvor det at være kvinde var lig med at være hjemmegående, tage sig af husholdningen og børnene samt varte manden op, skriver Varde Bibliotek i en pressemeddelelse.

Ingen af de fem kvinder levede de liv, som det forventedes af dem. Til gengæld udgav de alle bøger, der endte med at sætte gang i et kæmpe litteraturhistorisk skred, der også til dels var med til at lægge kimen til den engelske kvindekamp.

Gitte Højmark er uddannet litteraturhistoriker, men arbejder til dagligt på et folkebibliotek i Vejen. Hun holder blandt andet foredrag under brandet "Gittes monologer".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce