Annonce
Debat

Giv landmænd reel klimahjælp, Kristian Jensen

Landbrug: Venstres næstformand Kristian Jensen taler i et debatindlæg her i avisen Danmark 21. maj for, at EU's landbrugsmidler i fremtiden i højere grad skal belønne landmænds indsatser for klimaet. Det er vi glade for og meget enige i.

Der er behov for et klimamæssigt tigerspring i alle landbrug, økologiske som konventionelle. Så det overrasker, at KJs indlæg lægger op til så små, og så få klimaskridt. Ligesom hans spark over skindebenet til de økologiske landmænd ift. klimaindsatsen overrasker. Det bliver ikke stort bedre af, at KJ lover landmænd en gulerod i form af en klimamærkning af fødevarer, som den danske detailhandel, Forbrugerrådet Tænk, Dansk Industri og en stribe andre aktører har afvist som for dyrt, langsomt og potentielt misvisende for forbrugerne.

Kristian Jensen skriver: ”Desværre er der ikke sammenfald mellem økologisk produktion og klimavenlig produktion. Nogen vil endda sige tværtimod”.

I landbruget er de fleste kommet videre end at pege fingre. Vi taler om fakta og omtaler klima som en fælles sag. Landbruget står samlet for en tredjedel af Danmarks klimaaftryk. Den udfordring deler vi alle. Det er ikke hjælpsomt for sammenholdet i landbruget eller for klimaindsatsen, at politikere sår splid. Alle ved, at både økologiske og konventionelle landbrug skal sænke klimapåvirkningen markant.

Og hvad siger fakta? Forskere konkluderer enstemmigt, at økologisk landbrug har en lavere udledning af klimagasser per hektar. Men når økologer ikke anvender pesticider og høje gødningsniveauer, er udbyttet i marken mindre. Derfor er klimapåvirkningen nogenlunde den samme per kilo færdig fødevare. Samtidigt påpeger forskere, at økologisk landbrug har godt fat i mange af de nødvendige klimaløsninger. Seges - landbrugets videnscenter - konkluderer fx, at ”omlægning til økologisk drift giver mere græs og større kulstofopbygning i jorden” til gavn for klimaet.

Så selv om konventionelle landbrug arbejder med klimaløsninger, og selv om økologiske landbrug på ingen måde er i mål med klimaet, er økologi en del af løsningen. Økologer arbejder derudaf med klimahandlingsplaner, ligesom klimakrav til økologi fra i år hæves i Danmark. Økologisk Landsforening er også gået sammen med Landbrug & Fødevarer og regeringen i et partnerskab, der skal udvikle nye, effektive klimaløsninger.

Derfor kan det overraske, at KJ ønsker en ny niche-klimaordning for de få, når der er behov for at alle landmænds håndværk og handlekraft i klimaindsatsen. Det kræver at støtte til landmænds klimaindsatser bliver det centrale i hele EU's landbrugspolitik - ikke kun en lille ordning ved siden af. At landmænd får støtte til at lave klimaregnskaber med overblik over klimabelastningen på egen bedrift, og de mange handlinger, der kan reducere den. Ligesom landmanden selv vælger, hvilke klimahandlinger, der skal bruges til at holde klimabelastningen under et rimeligt loft. Klimahandling vil kunne understøttes af, at landmænd får økonomisk belønning via landbrugsstøtten.

At gøre klimahandling til en frivillig aktivitet for de få, er en misforstået omsorg, der siger, at klimakrav til landbruget undergraver landbrugets konkurrencedygtighed. Den tilgang strider mod Danish Crowns og Arlas tydelige mål og signaler om, at klimaomstilling tværtimod er en bydende nødvendighed, når danske landmænd skal konkurrere på verdensmarkedet. I det lys, virker en klimamærkning af fødevarer som en flugt fra reel klimapolitisk handling. De vigtigste huskepunkter hos forbrugerne - mindre spild, mindre kød, mere grønt, køb i sæson - kræver ingen mærkningsordning.

Vi har ikke brug for et klimamærke. Vi har behov for en klimapolitik, der kan mærkes. Og som kan omstille landbruget til fremtidens fødevaremarked.

Annonce
Per Kølster
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce