Annonce
Trekantområdet

Give har brug for en kæmpesejr i Aarhus

Rasmus Michelsen spiller en nøglerolle for Gives danske mestre onsdag aften i Aarhus. Foto: Jim Hoff
De danske mestre har udekamp mod Gentofte på lørdag og skal vinde 5-1 eller 6-0 i Aarhus onsdag aften,
Annonce

Give: De danske mestre fra Give risikerer at miste pladsen i Final Four efter weekendens kampe.

Give måtte afgive to kampe mod bundholdet Hørsholm-Rungsted og skal nu slås med HIK og Lyngby om de sidste to pladser efter Gentofte og KB. Holdene ligger stort set lige. Give har udekamp mod topholdet Gentofte på lørdag og risikerer et stort nederlag.

- Vi skal vinde mindst 5-1 og helst 6-0 i Aarhus, siger sportschef Lars Baes.

- Den store kamp står mellem Anders Grinderslev og Andreas Bjerrehus, der var med hos os til at vinde DM sidste år. Han har haft travlt på arbejde og tabte 6-0, 6-1 mod Gentofte i weekenden. Det kunne tyde på, at han har svært ved at holde niveau i øjeblikket, og jeg tror på sejr til Anders Grinderslev, siger Lars Baes.


Den store kamp står mellem Anders Grinderslev og Andreas Bjerrehus, der var med hos os til at vinde DM sidste år

Lars Baes


Give stiller med Marco Kirchner, Rasmus Michelsen og Morten Garbers i de tre øvrige singler.

- Frederik Press er ude i resten af sæsonen med en lyskeskade. Det var en streg i regningen, for han skulle have spillet mod Gentofte. Daniel Masur spiller en turnering i Tyskland. Vi har endnu en tysker i Leo Kim Schörner, og vi undersøger i øjeblikket, om vi kan stille med tre tyskere mod Gentofte, for det kan blive en nøglekamp for os, erkender Lars Baes.

Kampen i Aarhus starter kl. 16.15 og ventes afsluttet kl. 20.30.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

Forslag til ny bypark byder blandt andet på tobaksplanter, hundeskov og vandhuller med salamandere

Annonce