Annonce
Aabenraa

Giver mændene baghjul: Mudderløb for kvinder udsolgt på et døgn

Kvinderne står i kø for at deltage i Ladies Mud Race i Aabenraa. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Ladies Mud Race kommer næste år til Aabenraa for første gang, og tilmeldingerne vælter ind.

Aabenraa: Den første dag i december klokken 12.00 blev de første 675 billetter til løbet Ladies Mud Race i Aabenraa sat til salg. Det var de ikke længe, for i løbet af et døgn var de revet væk, og det kommer noget bag på arrangørerne, da det er første gang, at løbet bliver afviklet i Aabenraa.

- Det er gået meget stærkt, og vi havde ikke regnet med, at billetterne blev udsolgt så hurtigt, men kvinderne er tydeligvis hurtigere på tasterne end mændene, siger Peter Sølvhøj, der er formand for Aabenraa Firma & Senior Idræt.

Ladies Mud Race i Aabenraa bliver holdt om formiddagen lørdag den 3. oktober næste år, og om eftermiddagen finder løbet Xtreme Mandehørm sted på samme bane men en lidt længere rute. Her er tilmeldingerne ikke strømmet ind i samme tempo.

- Tilmeldingerne til Xtreme Mandehørm går knap så hurtigt, men det skal nok komme, siger Peter Sølvhøj.

Annonce
Det er gået meget stærkt, og vi havde ikke regnet med, at billetterne blev udsolgt så hurtigt.

Peter Sølvhøj, formand for Aabenraa Firma & Senior Idræt

Stadig pladser at få

For de kvinder, der endnu ikke har sikret sig en billet til Ladies Mud Race, er der dog håb forude. Billetterne bliver nemlig solgt efter et koncept, der betyder, at de første 75 procent af billetterne bliver udbudt i december, mens de sidste 25 procent bliver sat til salg den 1. januar klokken 12.00.

Det betyder, at der stadig er 225 billetter tilbage, da det maksimale deltagerantal er 900.

- Vi er ret sikre på, at de sidste billetter også bliver solgt, siger Peter Sølvhøj.

Ladies Mud Race er ikke kun et løb med masser af udfordrende forhindringer. Om aftenen er der mulighed for spisning i Sønderjyllandshallen i Aabenraa, og her er tilmeldingerne også væltet ind.

- På nuværende tidspunkt har vi modtaget 120 tilmeldinger til kvindernes spisning. Det er usædvanligt højt i forhold til andre byer, hvor der også bliver holdt Ladies Mud Race, siger Peter Sølvhøj.

Til spisningen i Sønderjyllandshallen er der plads til 300 kvinder, men de bliver ikke alene om det hele aftenen. I et andet lokale i Sønderjyllandshallen bliver der nemlig dækket op til nogle af deltagerne fra Xtreme Mandehørm, og omkring klokken 21.30 får de to køn mulighed for at feste sammen.

Ladies Mud Race

Ladies Mud Race og Xtreme Mandehørm i Aabenraa bliver arrangeret af Aabenraa Firma & Senior Idræt.

Begge løb finder sted lørdag den 3. oktober næste år.

Kvinderne skal løbe omkring otte kilometer, mens mændenes rute er på godt 12 kilometer.

Ladies Mud Race bliver også holdt i Fredericia, Slagelse, Odense, Hillerød, Aarhus og Aalborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Tyven havde fat i en potteplante

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

112

Indbrud på skole i dagtimer

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce