Annonce
Kultur

Givskud Zoo i nødråb på Facebook: 'Det er en ordentlig mavepumper, det her'

Givskud Zoo ser ind i et millionunderskud i 2021. Arkivfoto: Mads Hansen
Efter godt halvandet år med flere nedlukninger og svære restriktioner er pengene så småt ved at slippe op i Givskud Zoo. Derfor bragte parken søndag endnu et nødråb på Facebook.

GIVE: Det er dyrt at drive zoologisk have, når en pandemi rammer. Det kan Givskud Zoo skrive under på.

Faktisk har det været så dyrt at lukke ned og overholde alskens restriktioner, at Givskud Zoo nu er presset fuldstændigt i knæ, fortæller direktør for Givskud Zoo Richard Østerballe.

- Det går skidt, hvis jeg skal sige det rent ud. Vi er rigtig mange millioner bagud budgetmæssigt, fortæller direktøren til Vejle Amts Folkeblad.

Annonce

Derfor er Givskud Zoos folk nu for anden gang på to uger krøbet til tasterne, hvor de bønfalder deres følgere om en hjælpende hånd:

- Det er en ordentlig mavepumper, det her. Vi har brug for al den hjælp, vi kan få, siger direktøren.

For det er ikke en holdbar situation, parken er i nu, forklarer han.

Kritisk tæt på kistebunden

Årsagen til, at man har valgt at ty til tasterne, er simpel, fortæller direktøren. Erfaringerne med at række ud på de sociale medier er nemlig gode.

- Sidste år fik vi doneret omkring 600.000 kroner, som var penge, der faldt på et tørt sted, forklarer han.

Pengene supplerede den sommerpakke, Givskud Zoo modtog sidste år, der blandt andet gav mulighed for at sænke entrépriserne.

Den hjælp er der ikke i år, og derfor må Givskud Zoo nu selv løfte det massive underskud, nedlukninger og coronarestriktioner i Danmark og vores nabolande har skabt for parken.

- Vi mangler de udenlandske gæster. Nu er der begyndt at komme lidt tyskere, men normalt har vi op mod 30-40.000 nordmænd, hvor der i år næsten ikke har været nogen, siger direktøren og forklarer, at det skyldes stramme restriktioner i Norge.

Annonce

Holder ud

Med et underskud i millionklassen er Richard Østerballe nødt til at blive truffet nogle svære beslutninger. Der må dog ikke herske tvivl om, at det ikke kommer til at gå ud over dyrene.

- Vi kommer ikke til at reducere i dyrene, men vi har sat en række udviklingsprojekter i stå, som ikke bliver sat i gang igen foreløbig, siger direktøren.

Bliver situationen ved med at se sort ud, kan det dog få konsekvenser for driften af parken:

- Vi kan godt klare underskuddet i år, fordi vi regner med, at vi kommer stærkt tilbage næste år. Vi kan bare ikke klare det her i flere år, siger han.

Derfor håber Richard Østerballe og resten af personalet i den zoologiske have nu, at flere danskere vil lægge deres sommerferie-rejse forbi Givskud Zoo.

- Vi vil så gerne have, at I kommer og besøger os, lægger nogle entrépenge, køber en is og tager en souvenir med hjem. Hvis ikke tiden er til det, er vi lykkelige, hvis I vil sende os et bidrag, siger han.

Annonce
Kultur For abonnenter

Tv-klumme: Ud med taberne - vi gider dem ikke på tv

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Slut med at rense alger af tagene i landsby: Det løber direkte ud i ny regnvandssø

Haderslev For abonnenter

Kandis-Johnny overvældes stadig af bandets trofaste fans: Efter koncerterne går vi frem til vores fans - andre bands går backstage

Billund

Brand blev opdaget, da videoovervågningen forsvandt: Der var kun røg, da brandvæsnet nåede frem

Kultur

Hanson gav Vejen fest i midtbyen: Diskoteksejer håber, musikevent kan blive en tradition

Haderslev

Sårbare og udsatte unge sikres hjælp: Unge på Sporet er tilbage på sporet

Team Esbjerg For abonnenter

Team Esbjerg-profil melder sig klar til CL-braget i Frankrig: - Jeg synes, at vi har rigtig fine muligheder

Kultur

Koncert-abstinenser i Vejen: Amtoft åbnede festen og savner et spillested i Vejen

Kolding

Velhavere viser stribevis af sportsvogne frem i Kolding

Sport

Danmark er finaleklar i Speedway of Nations efter drama

Varde For abonnenter

Kampen om Andelskassen bliver langvarig: Spar Nord Bank er tålmodige og opgiver ikke overtagelse

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Sønderjylland

Glem alt om skuespiller-glamour: - Vi lever fra lønseddel til lønseddel

Annonce