Annonce
Vejen

Gjerndrup får måske sin egen cirkus-klub

Der er samarbejde, motorik og koordination på skoleskemaet på Gjerndrup Friskole i denne uge, hvor man forbereder deltagelse i to cirkusforestillinger hos Cirkus Mascot. Foto: Martin Ravn
Gjerndrup Friskole optræder i morgen, torsdag, i to forestillinger hos Cirkus Mascot. Bagefter vil man forsøge at oprette en lokal cirkus-klub i landsbyen.

GJERNDRUP: Hvem siger, at man ikke kan være både skoleelev og cirkusartist? I Gjerndrup er alle kræfter i øjeblikket sat ind på at lære eleverne, hvordan man optræder i et rigtigt cirkus, og i morgen, torsdag, leverer Cirkus Mascot to forestillinger, hvor friskolens elever optræder som med både klovne, stærke mænd, linedansere, vilde dyr, frække kæpheste og akrobater. Der er etableret et samarbejde mellem friskolen og DUBAL, Danske Ungdoms- og Børne Artisters Landsforening, og efterfølgende vil man forsøge at oprette en cirkus-klub i området.

Det fortæller Ejnar Trie fra DUBAL, som uddyber:

- Eleverne på friskolen er vildt motiverede for at lave cirkus. Det er skønt at se, og vi håber, at man efterfølgende i området har lyst til at etablere en cirkus-klub. Vores forening har fået 3,86 millioner kroner af Nordea-fonden til at oprette cirkusklubber forskellige steder i landet, og Vejen Kommune, som tidligere har forsøgt at oprette en cirkus-klub i Holsted, har købt de rekvisitter, der skal bruges, så det gælder bare om at komme i gang.

Claus Damgaard, lærer og souschef på Gjerndrup Friskole, bekræfter, at der er planer om at oprette en cirkusklub i landsbyen.

Han oplyser, at man efter forestillingerne på torsdag vil indkalde til et informationsmøde i samarbejde med Gjerndrup Fællesråd med det formål at skabe en cirkusklub med en forældrevalgt bestyrelse.

Annonce

Laver vi en fejl, når vi øver, gør det ikke noget, så prøver vi bare igen. Det er mega-fedt.

Emma B. Jensen, og Claire M. Royal, elever på Gjerndrup Friskole

Et sturt, sturt nummer

I ugens løb har eleverne på friskolen haft emneuge, og de har øvet sig på at lave cirkus-numre.

0.-3, klasse har øvet sig på friskolen; resten af eleverne har øvet sig i gymnastiksalene på Ladelund Efterskole.

Skoleleder Kirsten Thomsen er begejstret. Hun siger:

- På den her måde byder vi verden indenfor og byder samtidig også verden omkring os ind til noget. Begge cirkusforestillinger er udsolgt, og det er ikke kun børnene, som er vilde med det her. Vi voksne bliver også fyldt med energi, glæde og begejstring.

Claire M. Royal fra 4. klasse og Emma B. Jensen fra 6. klasse øver sig på akrobatiske numre, udført i luften.

Pigerne går om vinteren til gymnastik i Vejen, og de nyder, at de i denne uge kan boltre sig fysisk og tage ved lære af dét i stedet for at sidde stille i et klasselokale og modtage undervisning på traditionel manér.

- Laver vi en fejl, når vi øver, gør det ikke noget, så prøver vi bare igen. Det er mega-fedt, og havde vi ikke haft den her emneuge, havde jeg nok aldrig lært Claire at kende, fortæller Emma B. Jensen, og Claire M. Royal tilføjer:

- Vi har det hyggeligt, når vi øver, og vi lærer rigtigt meget. Jeg glæder mig vildt til at skulle optræde i et rigtigt cirkus.

Bygger en cirkusby

Cirkusforestillingerne bygges op, så cirkusfolk indleder forestillingerne, hvorefter friskolens elever optræder med deres numre.

Efter en pause tager cirkusfolkene over, og det gør de blandt andet med medbragte hunde, ænder, grise, ponyer og æsler.

Cirkusforestillingerne opføres i et stort cirkustelt, der sættes op ved siden af friskolen, hvor der inden torsdag etableres en hel cirkusby.

En rigtig rytter sidder rank i sadlen, uanset om hesten er levende eller død. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Færre indbrud i Esbjerg og på Fanø

Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Esbjerg

Partifæller i sammenstød over balloner: Nogle er mere forbudte end andre

Annonce