Annonce
Sydjylland

Glæd dig: Sådan dækker JydskeVestkysten valgkampen

Glæd dig: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen mødes helt eksklusivt i en JV Direkte-duel, som flere hundrede af JydskeVestkystens læsere vil blive inviteret med til. Det foregår onsdag i valgkampens anden hele uge i Aabenraa - tid og sted følger snarest muligt. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
For at klæde vores læsere og andre interesserede bedst muligt på til det kommende valg, vil JydskeVestkysten fra i dag og helt frem til valgdagen time for time på nettet samt dagligt i avisen gå tæt på og portrættere de allervigtigste politikere fra det syd- og sønderjyske område - samt dagligt beskrive et af de mange temaer, som vil blive afgørende i valgkampen.
Annonce

Et valg er demokratiets store fest, og det tager JydskeVestkysten alvorligt for at klæde alle mulige vælgere bedst muligt på til at kunne stemme på selve valgdagen.

I mange måneder har avisens mange journalister forberedt sig på dækningen af valgets allervigtigste personer og emner, og dagens fyldige dækning er kun startskuddet på en forhåbentlig tilfredsstillende og fyldig dækning de mange kommende dage før selve valgdagen.

Ud over de mange reaktioner fra de lokale politikere og partier er der i dag også en stor analyse af, hvordan vi vurderer, at 28 toppolitikere fra Syd- og Sønderjylland vil klare sig ved det kommende valg. Og da et folketingsvalg handler om, at omkring 20 personer skal vælges ind fra den sydjyske storkreds, vil JydskeVestkystens dækning naturligvis også i høj grad handle om at få beskrevet, hvad de mange lokale folketingskandidater vil vælges på.

I avisens fællessektion vil vi på daglig basis fremlægge og portrættere de 28 toppolitikere helt frem til valget, og i de ni lokaludgaver vil vi gå lige så tæt på de lokale kandidater.

Derudover har både statsminister Lars Løkke Rasmussen og statsministerkandidat Mette Frederiksen sagt ja til at mødes i et JV Direkte-arrangement i den måske eneste duel i Danmark - ud over to dueller i fjernsynet i starten og slutningen af valgkampen.

Fra artiklen.

Annonce

Store emner og kandidattesten

Ud over de daglige reportager og nyheder har vi også valgt hver eneste dag at levere og skrive om et af de mange temaer, der kan blive afgørende for valgkampen. Således er der en snes artikler på vej fra i morgen om væsentlige emner som grænsekontrollen, udlændinge, ghettoerne, landdistrikterne, infrastruktur, de ældre, skattepolitikken, sundhedsreformen, miljø og meget, meget mere.

Time for time vil vi naturligvis også på www.jv.dk fortælle de seneste nyheder undervejs i valgkampen, og det vil naturligvis i selve valgdøgnet kulminere, når vi minut for minut følger resultaterne tikke ind.

Allerede nu kan du også gå ind på www.jv.dk/kandidattesten, hvor du ved at svare på 13 spørgsmål vil kunne se hvilke kandidater, du er mest og mindst enige med. Du kan også se, hvad hver enkelt politiker har svaret.

Dagene efter valget levere vi naturligvis også de store valgaviser, hvor du vil kunne følge reaktionerne fra de politikere, der enten kan juble over at være valgt ind eller græde over, at de er ude.

Annonce

JV Direkte med Løkke og Frederiksen

Derudover vil vi også gå op i tempo med de populære JV Direkte-arrangementer, hvor primært vores læsere hver måned møder politikere og andre spændende personer ansigt til ansigt.

Hver af vores lokale udgaver holder inden valget et JV Direkte-arrangement i vores ni store kommuner: Tønder, Sønderborg, Aabenraa, Haderslev, Kolding, Vejen, Billund, Varde og Esbjerg. Her vil du kunne møde og høre dine lokale kandidater fremlægge deres politik og fortælle om de lokale sager, som de brænder for.

Allerede den første søndag i valgkampen er JydskeVestkysten også med i et fælles arrangement med TV Syd som primus motor på Rødding Højskole, hvor en række af partiernes spidskandidater vil duellere på fire emner, hvilket styres af TV Syds studievært Anders Køpke Christensen samt JydskeVestkystens nyhedsredaktør Kim Dahl Nielsen. Efterfølgende kan dele af debatten ses på TV Syd samt læses på www.jv.dk og i papiravisen.

Der vil også blive afviklet en række regionale JV Direkte-møder. Der er allerede fornylig blevet holdt et møde med sundhedsminister Ellen Trane Nørby i Kolding, hvor hun fremlagde regeringens sundhedsreform. Derudover er der indgået aftaler om særskilte læsermøder med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i Esbjerg, statsministerkandidat Mette Frederiksen (S) i Aabenraa, Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl - sandsynligvis i Kolding - samt med snart forhenværende folketingsmedlem Carl Holst (V) på Askov Højskole.

Derudover har både statsminister Lars Løkke Rasmussen og statsministerkandidat Mette Frederiksen sagt ja til at mødes i et JV Direkte-arrangement i den måske eneste duel i Danmark - ud over to dueller i fjernsynet i begyndelsen og slutningen af valgkampen.

Duellen vil blive placeret onsdag i valgkampens anden hele uge i Aabenraa - nærmere informationer om det nøjagtige sted og tid følger, hvor flere hundrede af JydskeVestkystens læsere vil blive indbudt.

Annonce

Valgdebat på både net og avis

Naturligvis vil JydskeVestkysten også hver eneste dag i valgkampen åbne for debatsluserne på både nettet og papiret, hvor læsere, vælgere og politikere sandsynligvis vil komme med en lind strøm af holdninger, debat og indlæg.

Under valgkampen vil regler for debatindlæg omhandlende valget som udgangspunkt være, at de højst må fylde 1000 tegn inklusive mellemrum.

På selve valgaftenen vil JydskeVestkysten have et hold journalister på Christiansborg for at levere nyheder og reaktioner til både www.jv.dk samt næste dags avis. Og endelig vil vi sende live aftenen igennem med to af avisens reportere, Jonas Brønd Nielsen og Kim Mikkelsen, der havde stor succes med at sende live fra eksempelvis Obama-besøget i Kolding. De vil i løbet af valgaftenen og natten forsøge at give deres skæve billede af valgets forløb på Christiansborg.

Endelig vil JydskeVestkysten også dagen efter være til stede på en valgcafé hos TV Syd i Kolding, hvor de fleste af de spændte folketingskandidater fra det syd- og sønderjyske område også vil være til stede, mens de får at vide, om de er valgt ind eller ej. Valgcaféen dagen efter valget er et samarbejde mellem TV Syd, DR Syd og JydskeVestkysten - og de mange interviews og analyser vil blive leverer af TV Syds studievært Anders Køpke Christensen i samarbejde med JydskeVestkystens nyhedsredaktør Kim Dahl Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Nye rejsevejledninger - rejser til Tyskland og Cypern frarådes

Annonce