Annonce
Haderslev

Glæde og lettelse efter minister-indgreb: Festival slipper for at finde 300.000 kroner 

Også arrangørerne har nu grund til at hæve armene: Boligministeren har droppet nye regler for brandsikkerhed, der ville koste Kløften Festivalen anslået 300.000 om året. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Kløften Festivalen slipper for at finde 300.000 kroner ekstra til byggesagsbehandling. Minister fejer ændrede regler af bordet, og det viser, at tværpolitisk pres virker, mener byrådsmedlem.
Annonce

HADERSLEV: Kløften Festivalen stod til at skulle finde 300.000 koner ekstra om året til rådgivning. Men efter boligminister Kaare Dybvads (S) indgreb onsdag kan mange ånde lettet op.

Valget er altså op til den enkelte forening."

Boligminister Kaare Dybvad (S), på Facebook

Annonce

Penge fra frivillige

Til nytår var der lagt op til, at byggeteknisk sagsbehandling skulle fjernes fra kommunerne, så arrangører af større events skulle købe ekstern certificeret rådgivning til arbejdet.

Ifølge sikkerhedschef ved Kløften Festivalen, Bjarne Davisen, ville en sådan ændring betyde en ekstra årlig omkostning på 300.000 kroner. En anden festival, Nibe Festivalen, forudså ekstra omkostninger på 200.000 og 500.000 kroner. Penge, der skulle tages fra overskuddet og dermed fra de frivillige, der får del i det.

Annonce

Gør som hidtil

Om aftenen den 20. november kunne boligminister Kaare Dybvad på Facebook fjerne nervøsiteten hos festivaler, byfester og markeder:

"Som boligminister ligger lovgivningen hos mig, og derfor ændrer vi nu reglerne. Det betyder konkret, at de frivillige markedspladser, byfester, spejderlejre og så videre vil kunne vælge den løsning, der passer dem bedst. De kan - præcist som i dag - få det godkendt hos kommunen. Og er man en meget stor festival, der for eksempel spiller over hele landet, kan man også vælge en certificeret rådgiver, hvis man synes, det er lettest. Valget er altså op til den enkelte forening."

Annonce

Gjorde indtryk

Til avisen Danmark har ministeren sagt, at han er blevet kontaktet af arrangører over hele landet, og at det har gjort indtryk.

I Haderslev Kommune har Vestre og de konservative kontaktet deres respektive folketingsmedlemmer, ligesom repræsentanter for Høtten og Pinsemarkedet i Gram har protesteret i debatindlæg:

- Det er en god historie. Ministeren har reageret hurtigt, det må man sige. Det viser, at et tværpolitisk pres for at få stoppet urimeligheder virker, mener Allan Emiliussen (V), formand for den borgerlige flertalsgruppe i byrådet.

Kjeld Thrane (K), der er formand for kulturudvalget, har også noteret sig ministerens hurtighed:

- Det er sådan en sag, der ellers let kunne ligge og køre i to år, og man må rose foreningerne for de gode argumenter. Det er også en sag, hvor man let kunne blive skinger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nu kan borgere med milde symptomer selv booke coronatest uden hjælp fra lægen

Annonce