Annonce
Esbjerg

Glad og tilfreds bondemand: Trolden flyttes væk fra Jens Madsens bondegård

Trolden på Fanø skal flyttes. Her ses figurens størrelse i forhold til en fuldvoksen mand. Et diskussionspunkt har været, om troldens placering på den nedlagte losseplads burde have udløst byggesagsbehandling. Privatfoto
Fanø Kommune bøjede sig, da advokat truede med retssag: Han mener, at trolden - og især Fanø Kommune - har overtrådt love og regler, da man på et døgn placerede trolden og hundredevis af gæster på en losseplads, der skal ligge ubenyttet hen.

Fanø: Trolden på Fanø skal flyttes. Det har et enigt ENT-udvalg (teknikudvalg) på Fanø besluttet.

Trolden og især Fanø Kommune har begået en stribe ulovligheder, mener naboen, Jens Kr. Madsen og hans advokat Håkun Djurhuus. Derfor varslede advokaten før udvalgsmødet en stævning mod Fanø Kommune, så det ville ende med en retssag om troldens placering, hvis ikke den blev fjernet og en ulovlig sti på Jens Kr. Madsens jord nedlagt.


Annonce

Sagen har ikke været godt for Fanø Kommunes ry og rygte.

Christian Lorenzen (K), teknisk udvalgsformand Fanø


Flyttevognen er nu bestilt og vil senest den 15. marts fragte trolden væk fra den gamle losseplads ved Nordby nær landmand Jens Kr. Madsens grund.

- Det er rigtig dejligt. Jeg er en glad og tilfreds bondemand. Jeg har hele tiden syntes, at det gik for stærk, da kommunen besluttede at placere trolden på lossepladsen. Man kan da ikke tjekke en lokalplan og alle regler på en dag, siger Jens Kr. Madsen, som ikke kommer til at savne trolden og de op til 1000 gæster dagligt i højsæsonen.

Et konkret forslag fra teknikudvalgets formand, Christian Lorenzen (K) om at fjerne trolden blev enstemmigt vedtaget.

- Det har ikke været et særlig pænt sagsforløb, og sagen har ikke været godt for Fanø Kommunes ry og rygte, siger han.

Kommunen bøjer sig

Med politikernes beslutning har Fanø Kommune bøjet sig, og Jens Kr. Madsen og de øvrige naboer bliver fri for de mange turister.

Tre måneders opsigelse til trolden giver forvaltningen tid til at undersøge andre placeringer, som så skal overholde regler som kommuneplan og lokalplaner. Forvaltningen skal også prioritere at høre interessenter, borgere og parter - også parter med et kritisk udgangspunkt.

Politikerne ønsker en placering i Fanø Plantage i områder, der er udlagt til publikumsformål undersøgt, men udelukker ikke andre placeringer.

Før trolden flyttes rent fysisk, skal den nye placering godkendes i ENT-udvalget.

Advokat Håkun Djurhuus' gennemgang af sagen afdækkede efter hans mening en række ulovligheder, som Fanø Kommune har begået ved at placere trolden uden at lave ny lokalplan og overholde andre love og regler.

Det var ulovligt, at Fanø Kommune ikke gav Jens Kr. Madsens mulighed for en såkaldt partshøring, kommunen brød loven ved ikke at have givet landzone-tilladelse til trolden, da den blev opstillet på et ubenyttet område. Endelig mener advokaten, at en sti over Jens Kr. Madsens jord er anlagt ulovligt.

"Stien er lavet, uden at min klient har givet samtykke hertil. Der foreligger ulovlig indtrængen på privat ejendom", fremfører advokaten og peger på, at stien er i strid med lokalplanens ordlyd om at området skal "henligge uberørt."

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Efter et liv med tandpasta på væggene og dybe depressioner skulle Kristina vente fire måneder på hjælp: - Når jeg endelig har besluttet mig, så vil man også bare gerne have hjælpen

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderjylland For abonnenter

Mor tog drastisk beslutning for at passe på sin stille søn: - Jeg  kommer til at skulle kæmpe for ham resten af skolegangen

Tønder For abonnenter

Michelle og Bo flyttede til Tønder for at få mere ro efter en turbulent tid med deres alvorligt syge datter: - Det er det bedste, vi har gjort længe

Vejen

Ungt nybyggerpar: Rødding har det hele

Varde For abonnenter

Oswald er den manglende brik: Han giver ro, tryghed og snevejr

Sydjylland For abonnenter

Speciallærer sagde stop: Elever kastede med knive, borede blyant i Lises hånd og rev hårtotter ud af hendes hovedbund

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Esbjerg

Sædding-Guldager venter 500 tilskuere til pokalkampen mod AC Horsens

Billund

23-årige Mathias har optimeret sine vaner og soverutiner: - Jeg kan mere som selvstændig, når jeg har det godt

Navne

Den sorte skønhed fangede Heidi og Jørgen

Varde For abonnenter

26 år gammel flyttede Nadia i eget hus - alene men med hund

Navne For abonnenter

Et livstykke og en utrættelig ildsjæl er død: Gerda svigtede ikke nogen - eller noget

Haderslev

Kræn laver musik med udspring i sin diagnose: Det er som terapi for mig

Annonce