Annonce
Esbjerg

Glemte du at hente dit ur for syv år siden: Advokat giver dig en sidste chance efter populær butiks konkurs

Advokat og kurator, Allan Nejbjerg, vil meget gerne høre fra ejerne til en mængde ure, der har været indleveret til reparation hos den konkursramte forretning, I Møller Thorgaards Eftf. A/S i Esbjerg. Arkivfoto: JV
For adskillige år siden efterlyste advokat og kurator Allan Nejbjerg ejerne til en hel stak ure, der blev efterladt i kølvandet på urmager- og guldsmedeforretningen I Møller Thorgaards konkurs, men kun én henvendte sig. Nu er urene dukket op igen fra advokatkontorets gemmer i forbindelse med en flytning, og det er sidste chance for at hente sit glemte ur.

Esbjerg: Glemte du at hente dit reparerede ur hos en konkursramt urmager i Esbjerg for seks-syv år siden?

Så kan du stadig nå at få fingre i det - men kun kort tid endnu - hvis du henvender dig til partner og advokat Allan Nejbjerg fra Penta Advokater, der i de seneste seks år har haft tre kasser ure stående på sit kontor i Ribe.

Advokat Allan Nejbjerg står stadig med tre kasser ure fra en konkurs for syv år siden. Så hvis man kommer i tanker om, at man indleverede sit ur til reparation i Kongensgade for mange år siden, kan man få det igen hos ham. Arkivfoto: Jacob Schultz

I forbindelse med en oprydning og flytning af kontoret til nye lokaler er urene dukket frem af advokatkontorets gemmer, men til gengæld er Allan Nejbjergs lyst til at fortsætte med opbevaring af urene forsvundet. Lige om lidt bliver kasserne med ure afleveret til hittegodskontoret, hvis ingen melder sig.

Annonce

Urene stammer fra den konkursramte urmager- og guldsmedevirksomhed I Møller Thorgaard Eftf. A/S, der i 2014 måtte dreje nøglen. Allan Nejbjerg var udpeget som kurator i konkursboet, og i kølvandet på virksomhedens afsked med denne verden blev der holdt et succesfuldt lynudsalg af varelageret. Der var til gengæld ingen som helst succes med at få tilbageleveret kassevis af ure, der var blevet indleveret til reparation før konkursen, til deres rette ejermænd.

Kunderne kom ikke tilbage

Nogle af urene havde endda allerede på tidspunktet for konkursen ligget uafhentede i fem år - nogle var repareret, andre kunne ikke laves - men det var kurators pligt at gøre, hvad han kunne for at finde frem til de rette ejere.

Det kastede Allan Nejbjerg sig over med ihærdighed - han forsøgte således at ringe rundt til de kunder, der havde opgivet telefonnumre, men enten vendte de ikke tilbage, eller også var telefonnumrene udgåede.

Kassevis af ure fra en gammel konkurs er dukket frem af advokatfirmaets gemmer. Arkivfoto: JV.

De meget dyre Rolex-ure, der var indleveret til reparation, var - naturligvis - blevet afhentet, men tilbage er stadig både armbåndsure og vægure, som Allan Nejbjerg ikke kender værdien på.

Hvis man nu kommer i tanker om, at man mangler sit ur, kan man henvende sig til Allan Nejbjerg på tlf. nr. 76 10 00 88 eller email: als@penta.dk.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Heini har 'Heldets Kiosk': Endnu en heldig spiller vinder en million kroner på en ellers værdiløs lottokupon

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Dramatisk udgang på Dampark-plan: Byråd splittet efter blå enegang

Sydjylland For abonnenter

Coronapatienter vælter ind, og nu må sygehus skaffe flere senge og aflyse operationer: - Det er et enormt ekstra pres

Varde For abonnenter

Benta på 83 år og Egon på 88 år bor i villa - men har beholdt gården: De lever aktivt liv efter 60 års ægteskab

Haderslev

Byråd klar til nedrivning: Udbud af tidligere rådhus kom et lille skridt videre

For abonnenter

Kassetænkning holder hjemløse fanget i hjemløshed

Sønderborg For abonnenter

Jack redder rålam fra den brutale død på markerne

Esbjerg

Kunstmuseum inviterer til julegaveworkshop

Navne For abonnenter

Tidligere borgmester Gylling Haahr er død: Engagement og hjælpsomhed var altid en stor del af ham

Politikere vil have en forklaring: Utrygt og bekymrende, at Forsvaret ikke delte viden om PFAS-forureninger

Indland

Kør tidligt, kør forsigtigt eller hold bilen hjemme: Det bliver en rigtig, rigtig våd onsdag

Kultur For abonnenter

Prisvinder skaber nærvær: Jeg behøver ikke at bevise noget - jeg vil glæde folk

Aabenraa

Overraskede Meldgaard-direktører vinder stor pris: Dejligt at blive værdsat for det, man gør

Annonce