Annonce
Sønderjyske Fodbold

Glen Riddersholm efterlyser stolthed og professionalisme efter miserabel præstation

Glen Riddersholm forlanger et forandret udtryk fra sit hold i torsdagens kamp mod OB. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
SønderjyskE-træner Glen Riddersholm mener, at både trænere og spillere skal kigge indad og vise, at indsatsen i 1-4-nederlaget mod Lyngby ikke er kendetegnende for holdet.

Fodbold: Lyngby spillede fornem fodbold på et elendigt underlag, og kun hjemmeholdets defensiv var i værre forfatning end græstæppet.

Således vandt bundholdet 4-1 i Haderslev mandag aften, og SønderjyskE-træner Glen Riddersholm har fået nok at tænke over.

- Vi forsvarer på helt miserabel vis, og så lukker man altså fire mål ind mod et godt spillende hold. Vi var advaret mod, at det var et godt spillende hold, vi skulle op imod, og jeg synes, at når vi forsvarer, som vi gør, så er vi så langt væk fra point, som vi overhovedet kan være. At lukke fire mål ind på hjemmebane giver en dårlig smag i munden, erkendte Glen Riddersholm.

- Vi prøver at forcere, og vi prøver at gøre, hvad vi kan, inden for den ramme vi spiller i. I takt med at målene kom ind, blev det et stort og tungt bjerg, vi skulle bestige. Nu skal vi vise en helt anden mentalitet. Vi har ikke en gang tid til at træne. Det, vi har tid til, er at kigge ind i os selv og løfte os som gruppe frem mod torsdagens kamp.

Annonce

Kamp om sjettepladsen

Torsdag aften skal SønderjyskE forsøge at generobre sjettepladsen fra OB. Det kræver en sejr over Jakob Michelsens fynske mandskab, der kommer på besøg i Haderslev.

- Vi skal generere energi og overskud og vise, at vi er et langt bedre fodboldhold end det, vi viste, understregede SønderjyskE-træneren.

- Vi har en trup, som er voksen, og vi har en masse spillere, som har en vis erfaring, så jeg er helt sikker på, at de nok - sammen med os - skal vise et andet udtryk på torsdag. For det gør ondt det hér. Det handler ikke om at pege på nogen enkelte. Det handler om, at vi alle sammen kigger indad og finder en stolthed og en professionalisme frem, som gør, at vi kan rejse os oven på sådan en kamp. Det kommer der nogen gange i en sæson, og nu skal vi vise, at vi har mentaliteten. Vi ved, at vi indeholder bedre kvalitet, fastslog Riddersholm.

SønderjyskE er nede på syvendepladsen med 24 point med en dårligere målscore end OB.


Det handler om, at vi alle sammen kigger indad og finder en stolthed og en professionalisme frem, som gør, at vi kan rejse os oven på sådan en kamp.

Glen Riddersholm


Inden de sidste fire runder af grundspillet er AaB på ottendepladsen med 22 point. SønderjyskE møder AaB i Aalborg på mandag.

Derudover mangler sønderjyderne at spille hjemme mod AC Horsens og ude mod FC Nordsjælland.

De seks bedst placerede hold kommer med i mesterskabsslutspillet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Restauratør kæmper for at få varer hjem, mens bookingerne vælter ind: - Bare mens vi har talt sammen, har jeg fået ti opringninger

Erhverv For abonnenter

28-årige Linette er chef for område med 260 medarbejdere i Sydbank: - Jeg har flere gange oplevet, at folk tror, jeg er assistenten

Kolding

Værtshusejer tvivler på genåbning onsdag: Jeg kan ikke se hvordan det skal fungere

Annonce