Annonce
Udland

Global udledning af CO2 i 2019 slår rekord

Shivani Singh/Reuters
Klimaforskere advarer om, at der ikke bliver gjort nok i de store lande for at nedbringe udledningen af CO2.

Den globale udledning af CO2 fra fossile brændstoffer steg i år til et rekordhøjt niveau.

Det viser tal fra en rapport lanceret af organisationen Global Carbon Project, der er ledet af forskere og økonomer og forsøger at tackle problemet med stigende udledning af drivhusgasser.

Det skriver de amerikanske medier The New York Times og The Atlantic.

Det er tredje år i træk, at den globale udledning af CO2 stiger.

- Det er naturligvis skidt, siger forsker Rob Jackson, som står bag rapporten, til The Atlantic.

- Det er et år mere, hvor vi fortsætter med rekordhøje udledninger af CO2. Årene glider fra os, siger han.

Kina står for størstedelen af verdens samlede CO2-udledning med 26 procent. USA følger efter med 14, EU-landene med ni og Indien med syv procent.

Rapporten viser dog gode takter.

Udledningen fra industrier står til at stige med 0,6 procent i år. Det er en langt mindre stigning end i 2017, hvor den steg 1,5 procent, og 2018 med 2,1 procent.

Derudover formåede både USA og EU-landene i år at skære ned på deres udledning af CO2, mens Indiens udledning steg meget mindre end forventet, skriver The New York Times.

Den globale udledning af kul, der er det mest forurenende af alle fossile brændstoffer, faldt overraskende med 0,9 procent i 2019.

Til gengæld er det globale olie- og naturgasforbrug steget. Olie og naturgas forurener mindre end kul, men der er stadig tale om fossile brændstoffer.

Det kan lyde positivt, men det er ikke nok, advarer forskere.

Hvis Jorden skal undgå flere hedebølger, længere tørker og hungersnød som følge af klimaforandringer, skal den globale udledning af CO2 falde støt hvert år og nå nul inden slutningen af det 21. århundrede.

- Hvert år, hvor udledningen stiger bare en lille smule, gør det opgaven med at bringe den ned igen meget sværere, siger Glen Peters, der er forskningsleder i Centeret for international klimaforskning i Norge og som bidrog til rapporten, til The New York Times.

Rapporten lander samtidig med, at diplomater fra over 190 lande er samlet til et FN-topmøde i Madrid for at diskutere nedbringelse af drivhusgasser.

Her kan USA og EU-landene bryste sig med, at hver deres forbrug af kul faldt med ti procent i 2019.

Det steg dog i Kina med en procent, og landet står nu for halvdelen af den globale kulproduktion, oplyser Rob Jackson til The Atlantic.

Kinas storforbrug af kul har hjulpet landet med at nå resten af verden rent økonomisk. Men Kinas udledning af CO2 per person har nået nu gennemsnitsniveauet i Europa.

Selv om USA's fald i kulforbrug er positivt, er stigningen af brugen af naturgas ikke et godt tegn.

- Naturgas udleder mindre CO2 end kul, men det betyder bare, at man koger planeten langsommere, siger Glen Peters til The New York Times.

/ritzau/

Annonce
The Atlantic med nyheden
The New York Times med nyheden
Rapporten fra Global Carbon Project
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

15.000 flere biler om dagen på fem år: Antallet af biler på motorvejen ræser af sted

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce