Annonce
Esbjerg

Globetrotter: Bent fra Grimstrup har besøgt hele kloden

Bent Sommer har stadig rejselysten i behold. I næste måned besøger han et par sponsorbørn i Togo i Vestafrika.

68-årige Bent Sommer er formand for Bramming Bridge Klub, men han er meget mere end det. Han er globetrotter - og så har han arbejdet i både Grønland og i Mozambique i det sydlige Afrika.

GRIMSTRUP: Om en måned flyver han til Togo og Benin i Vestafrika. Han skal ned og besøge et par sponsorbørn i Togo.

68-årige Bent Sommer bor på en ombygget landejendom uden for Grimstrup. Han er formand for Bramming Bridge Klub, og i Bramming er han også med i en gruppe af frivillige hjælpere, som hjælper flygtninge bosiddende i Bramming til at få fodfæste i det danske samfund - med arbejde og med at læse snørklede og uforståelige breve sendt fra det offentlige.

Bent Sommer er en mand med globalt udsyn - og det udsyn har han brugt til at rejse og arbejde i store dele af verden.

Han havde sin opvækst og skolegang i Vilslev og Agerbæk. Han blev uddannet elektriker, men flyttede senere til Aarhus for at læse til installatør. Siden flyttede han og hustruen til Mors, hvor Bent Sommer i landsbyen Ørding startede sin egen installatør-forretning.

- Jeg havde nok at lave, men på et tidspunkt sagde min kone til mig, at enten fandt jeg et nyt job - eller også skulle jeg finde en ny kone. Hun var træt af, at jeg arbejdede hele tiden og heller ikke havde tid til hende og vore to døtre. Så jeg besluttede at lukke forretningen på Mors, fortæller Bent Sommer.

Grønland

I geografitimerne i skolen holdt han af at kigge på landkort og globusser.

- Og jeg vidste, at jeg på et tidspunkt skulle en tur til Grønland. Det havde jeg altid drømt om. Så for mig og min kone var det anledningen til at bryde op. Jeg fik job som lærer på teknisk skole i Nuuk, hvor jeg skulle undervise el-lærlinge - selvom jeg ikke havde nogen erfaring med undervisning. På et tidspunkt var stemningen mod danskere fjendtlig i Grønland, så efter 2 1/2 år ville vi hjem. Men i stedet blev jeg tilbudt et job i et ingeniørfirma, så vi blev yderligere 2 1/2 år på Grønland, hvor vore døtre var glade for at bo. Men efter i alt fem år rejste vi hjem, fordi vores ældste datter var færdig med skolen, fortæller Bent Sommer.

Så fulgte nogle år som underviser på teknisk skole i Herning, men i 1993 tog Bent Sommer en ny udfordring.

- Jeg skulle undervise lærerne på en teknisk skole i Mozambique i det sydlige Afrika. Landet var udmarvet efter mange års borgerkrig, og lærerne på skolen kunne mindre end en dansk første års lærling. De økonomiske og materielle forhold i landet var meget dårlige, så det var som at starte helt fra bunden, konstaterer Bent Sommer.

Han skulle desuden undervise på portugisisk - med kun et otte ugers intensivt kursus som ballast.

- Vi havde to lærerige år i Mozambique. Min hustru var dygtig til sprog og efter to år kunne jeg klare mig på portugisisk. Men det var også hårdt. Tre af skolens lærere døde af aids, og Mozambique er stadig et meget fattigt land, selvom landet i de senere år har oplevet markant økonomisk vækst.

Tilbage i Danmark flyttede familien til Herning. I 2003 døde Bent Sommers hustru, Lydia efter et længerevarende sygdomsforløb.

- I det sidste halve år var jeg ved hende det meste af døgnet, og efter at hun døde valgte jeg at stoppe med at arbejde. Da var jeg 56 år.

I 2006 flyttede han til Esbjerg og året efter til Grimstrup. Han etablerede sit eget lille byggefirma, hvor han byggede sommerhuse og renoverede andre huse - og klarede sig dermed uden at have et fast job.

Mørke aftener

Mens familien var i Grønland blev han bidt af at spille bridge.

- Noget skulle de lange vinteraftener jo gå med. Det er et dejligt afstressende spil, som både har et socialt element og er konkurrencebetonet. Det var også i Bramming Bridgeklub jeg mødte min nuværende kæreste, fortæller Bent Sommer.

Sammen med kæresten har han spillet bridge i både Tyskland, Frankrig, Skotland og Spanien, og lysten til at komme ud og opleve verden er langt fra overstået endnu.

- Jeg har gået de første 250 kilometer på Camino'en i Spanien, men mangler stadig de sidste 600 kilometer. Så det er ét af mine kommende projekter, siger globetrotteren fra Grimstrup.

Annonce
I junglen i Mozambique. I forgrunden Bent Sommers datter, Maria. I baggrunden en yngre udgave af Bent Sommer sammen med et par mozambikanere.
En yngre udgave af Bent Sommer med afrikanske venner fra tiden i Mozambique.

Ligger til familien

Rejselysten ligger til Bent Sommers familie. Hans to døtre, Maria på 42 år og Lisa på 44 år har også rejst som henholdsvis backpacker otte måneder i Sydamerika og på fredskaravanen kaldet Next Stop Sovjet i starten af 80'erne. Bent Sommer har også rejst mange steder med døtrene og børnebørnene til blandt andet Tanzania og andre steder i Afrika.

Bent Sommer fortælller også, at rejselysten også har præget hans søskende.

- Vi er seks søskende. Fire af os har været på Grønland og to har været i Afrika. Så det ligger til familien, konstaterer han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce