Annonce
Varde

Globetrotterne arrangerer vandretur fra Ansager Skole

Ansager: Lørdag den 12. oktober kl. 11 indbyder Globetrotterne alle interesserede til at deltage i en vandretur med udgangspunkt i Ansager Skole på Østergade 17 - forsamlingssalen. Med overskriften "Å og ager motion" vil der være forberedt og afmærket tre ruter på henholdsvis fem, ti og 15 kilometer. Globetrotterne lover, at turen "lever op" til overskriften - altså vandretur langs å og agerland, og så er det i øvrigt op til hver enkelt deltager at vælge tempo og distance. Der sælges startkort til turen fra kl. 11 til 12. Og disse kort skal afleveres igen efter turen, så man kan se, at alle har deltaget og er kommet godt tilbage.

For de gangsportsinteresserede stemples der også med foreningens og internationale IVV og EVG stempler, til de, der ønsker det. Der er arrangeret rastepladser både før, under og efter turen med mulighed for at købe kaffe og vand m.m. Kl. 16 lukkes der ned for arrangementet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce