Annonce
Indland

Gnags hyldes med pionerpris for saftig og svampet reggae

Danske musikkritikere er lørdag kommet med deres vurdering af det forgangne års bedste musikpræstationer.

Det er svært at tale om dansk rock og pops historie uden også at tale om Gnags.

Således blev det Gnags, der lørdag løb med den helt særlige pionerpris ved uddelingen af de danske musikkritikeres priser, Steppeulven.

På Bremen Teater i København blev prisen overrakt med en hyldest til bandets unikke lyd, "der var en saftig, svampet og melodisk stærk versionering af reggae tilsat noget lokalkolorit".

- Og med tekster befolket af personer, man møder i Midtbyen, på Strøget, på Bruuns Bro, lød det fra journalist på Børsen Niels "Fez" Pedersen, der begrundede overrækkelsen.

Gnags, der har Peter A.G. Nielsen i front, har i mere end 50 år skabt musik inden for forskellige genrer og født klassikere såsom "Vilde kaniner", "Den dejligste morgen" og "Danmark".

I begrundelsen blev også Gnags' arbejde omkring etableringen af pladeselskabet Genlyd og studiet Feedback fremhævet:

- Årets Pioner har været selvstændig i mere end 50 år. En virksomhed med musik som vigtigste vare og samtidig en forretning, der stillede produktionsmidlerne til rådighed for andre musikere også, sagde Niels Pedersen.

Sidste år gik pionerprisen til musikgruppen Laid Back, og tidligere har også sangerinde Anne Linnet modtaget prisen.

Der var i alt 11 priser, der blev uddelt ved årets uddeling. Priserne uddeles af Foreningen af Danske Musikkritikere, som består en række musikjournalister og -anmeldere, der til daglig arbejder professionelt med musik.

De kigger tilbage på det forgangne år og beslutter, hvilken musik - de mener - er af den højeste kvalitet samt de kunstnere, som leverer de bedste præstationer.

Ud over Gnags modtog blandt andre sangerinden Jada priser for årets vokalist og livenavn.

Årets album gik til Claus Hempler for albummet "Kuffert fuld af mursten". Han fik også prisen for årets tekstforfatter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Lagerhal gik op i flammer

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce