Annonce
Læserbrev

Gnavne Gamle Mænd – og en undskyldning

Annonce

Synspunkt: Pessimisme og fjendtlighed mod nyt og forandring mødte man fra "en lille håndfuld gnavne mænd" til stormødet mellem havnens virksomheder, Esbjerg Havn og Esbjerg Kommune. Deres pessimisme er ikke ny, det er nemlig de samme og den samme argumentation vi også hørte tilbage i 2004 da området gik fra havn til by.

Positivitet, nytænkning og ambitioner omkring Esbjerg Havns fremtidige udvikling blev visionært præsenteret af Esbjerg Havns direktør Dennis Jul Pedersen og borgmester Jesper Frost Rasmussen (V). Det gav grund til stor optimisme for både byens og kommunens fremtid. En havn som rummer både erhverv og by, og hvor det, der er positivt for byen, også er positivt for havnen.

Som borgmester Jesper Frost Rasmussen udtrykte det, "vi har brug for at vende den negative udvikling og skabe forøget bosætning således at vi bliver flere til at betale regningen".

Men både og, blev hurtigt til enten eller. Forandringsparathed og omstillingsevne blev hurtigt til stædighed og modstand mod nye tider. Som altid ytrer pessimisterne sig, gerne højlydt og længe. Glasset er altid halvt tomt, og frygten for, at det værst tænkelige skal ske, har blokeret for hårde facts og sund fornuft.

Dokken er, for en lille håndfuld gnavne mænd, et meget udsat og risikofyldt sted på Esbjerg Havn. Derfor kan dette læserbrev også ses som anledning til at komme med en "undskyldning". En undskyldning til alle jer, der har jeres daglige gang på Dokken. Det er faktisk helt utroligt, at I lader jeres børn køre løbehjul på ramperne ved Landgangen, med risiko for høreskader fra den gennemtrængende larm. Det er ufatteligt, at I kan udholde den fæle lugt, som er her, mens I nyder frokosten på terrassen på Gammelhavn. Lige så mærkværdigt er det vel, at man overhovedet kan nyde solen på Dokken City Beach, for de store støvskyer som plager Dokken.

Vi er måske evindelige optimister, men vi glæder os ufattelig meget til at vise byen resultatet af det arbejde, som de ypperste arkitekter og byudviklere har arbejdet med gennem det meste af 2019, så vi kan få den del af Esbjerg Bymidte gjort færdig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Maria starter som mobilfrisør

Leder

Hvorfor er aktivister så forudsigelige?

Annonce