Annonce
Varde

Gnisten er slukket: Olivia og Anders mister deres lokale spejdergruppe

Triste miner hos Olivia og Anders omkring det slukkede bålsted ved spejderhytten på Tranemosevej. Anna Marie Lauridsen og den øvrige ledelse i Sct. Nicolaus-spejderne har efter 55 år i Nørre Nebel givet op og lukker spejderbevægelsen i byen. Foto: Jacob Schultz
Spejdergruppen Sct. Nicolaus har ikke kunnet skaffe ledere og medlemmer nok i Nørre Nebel. Derfor giver gruppen efter 55 år i Nørre Nebel op og bliver nedlagt 1. september.

Nørre Nebel: Mundvigene hænger ned, og minerne er triste hos de ellers så robuste, standhaftige og optimistiske spejdere i Sct. Nicolaus Gruppe i Nørre Nebel.

55 år efter spejdergruppen blev dannet i Nørre Nebel i 1966, besluttede bestyrelsen på en generalforsamling her i foråret, at Sct. Nicolaus Gruppe skal nedlægges og lukkes. Datoen er sat til den 1. september, men allerede den 17. juni slutter spejderarbejdet med et sidste møde.

- For fire år siden var vi nede på kun fem spejdere, og da to af vores ledere stoppede for halvandet år siden, talte vi om, at det så svært ud. Alligevel valgte vi at fortsætte og kæmpe for at finde nye ledere og medlemmer. Men så kom coronaen oven i, og nu går den simpelthen ikke længere, konstaterer en trist formand, Anna Marie Lauridsen.

Annonce

De har forsøgt alt

I dag er der 11 børn og to ledere i Sct. Nicolaus. Og ifølge Anna Marie Lauridsen har de gjort alt, hvad der var muligt for redde den livstruede spejdergruppe - med synliggørelse, indsamlinger, ansøgninger og aktiviteteter.


Der har ikke været mindre søskende til at tage over, når de ældre søskende stoppede. Og dem, der har været, har ikke haft nogle ældre at se op til.

Anna Marie Lauridsen, formand, Sct. Nicolaus Gruppen


- Vi har været med på Open by Night og Bork-festival. Vi har hængt flag op. Vi har søgt fonde og fået støtte. Vi har lavet juletombola, og da tombolaen ikke kunne komme op på grund af corona og ombygning, gav SuperBrugsen os lov til at hjælpe med juletræerne.

Olivia og Anders må nu se sig om efter andre steder at søge ud i naturen som spejdere. Foto: Jacob Schultz
Annonce

Uheldige børnetal

Den lokale spejderleder er i det hele taget dybt taknemmelig over den opbakning, som spejdergruppen har fået i det lokale.

- Jeg vil gerne sige tak til alle de lokale butikker og andre, der har støttet os. Det var bare ikke nok.

Anna Marie Lauridsen peger især på ledermanglen, men også på lave børnetal og fordelingen af aldersgrupper i Nørre Nebel som en mulig årsag.

- Der har manglet mindre søskende til at tage over, når de ældre søskende stoppede. Og dem, der var, har ikke haft nogle ældre at se op til og lære af, siger hun.

Annonce

Fortsætter i Sdr. Vium

Den 1. september er Sct. Nicolaus Gruppe officielt historie. Men allerede 17. juni bliver der sagt farvel til medlemmer og bestyrelse ved et sidste møde i klubhuset på Tranemosevej. En bygning, som kommunen ejer og overtager.

Sct. Nicolaus Gruppe ejer hytten med shelters og faciliteter på Kollevej i skoven, og den forsøger man nu at få afsat til spejderne i Outrup.

- Vi har også opfordret vores børn til at søge til Outrup eller Sdr. Vium, hvor flere allerede er på prøve, og det går dem godt, fortæller Anna Marie Lauridsen.

Anna Marie Lauridsen har opfordret spejderne til at søge til andre spejdergrupper, og Olivia og Anders er nu på prøve i Sdr. Vium. Foto: Jacob Schultz

Der er dog ingen tvivl om, at børnene og deres leder helst ville være fortsat i Nørre Nebel.

Sct. Nicolaus Gruppen

Sct. Nicolaus Gruppe blev stiftet i Nørre Nebel i 1966 som en pigespejdergruppe.

Sct. Nicolaus Gruppe er medlem af Det Danske Spejderkorps (DDS), en børne- og ungdomsorganisation, som arbejder efter spejderbevægelsens internationale principper.

Sct. Nicolaus Gruppe har klubhus på Tranemosevej i Nørre Nebel og ejer Knuden, en hytte i skoven ved Kollevej med shelters, sovepladser, bålplads og andre faciliteter.

Anna Marie Lauridsen har været formand i Sct. Nicolaus Gruppe de seneste fem år.

På grund af mangel på ledere, spejdere og bestyrelsesmedlemmer blev det på en generalforsamling 17. april besluttet at lukke Sct. Nicolaus Gruppe den 1. september. Spejderarbejdet afsluttes med et møde den 17. juni.

- Det har været det hele værd. Jeg anede ikke, hvad en spejder var, da jeg blev valgt som leder for fem år siden, da min datter startede som spejder. Men jeg kommer helt sikkert til at mangle det, når det nu snart er slut, sukker Anna Marie Lauridsen, der ikke har tænkt sig at fortsætte andre steder.

De tilbageværende børn i Sct. Nicolaus-gruppen har deres sidste spejderuge i uge 26, og derefter vil man holde en sidste lejr, før det er slut.

Olivia og Anders med deres leder Anna Marie Lauridsen ved klubhuset på Tranemosevej. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Varde For abonnenter

Omstridt praksis stopper øjeblikkeligt: Slut med private varekøb på fællesantennens regning

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Landmænd udnytter ukrainske ansatte: Betal jeres løn tilbage eller forsvind

Sydjylland For abonnenter

Nu er leder fratrådt: Psykisk syg patient deltog i jobsamtaler i strid med reglerne

Sønderborg

Se video og billeder: Dronning Margrethe er ankommet til Sønderborg

Erhverv

Gennembrud for Legos 150 eksperter: Nu er der lavet en klods af brugte plastikflasker

Aabenraa For abonnenter

Frygt for tilbagefald i boligområde: Høje Kolstrup står til at miste boligsociale indsatser

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sydjylland

Få overblik over smitten, hvor du bor: Sådan er corona lige nu

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Rundbarbering af rundkørsel: Det kræver en god forklaring

Varde

Hun ville vise rektor, at han tog fejl: Christel blev smidt ud fra Varde Gymnasium – I Esbjerg fik hun en ekstra chance, og tirsdag blev hun student

Sydjylland

Har skudt 157 dyr: Nu er alle vildsvin i Danmark døde

Billund For abonnenter

Lokale blev beroliget: Lufthavnsdirektør ønsker sig vækst og bedre infrastruktur - men ikke en ekstra landingsbane

EfB

Mathias Kristensen om sine fem seniorår med nedrykninger, bronzemedalje og 12 cheftrænere: - Det er helt til grin, at det har været så kaotisk

Annonce