Annonce
Sydjylland

Gode coronanyheder - smitten falder drastisk i flere pressede kommuner

Kun en kommune i Syd - og Sønderjylland har nu et incidenstal på over 100. Mads Dalegaard/Ritzau Scanpix
Smitten er på retræte i flere kommuner, der gennem længere tid har gjort sig bemærket med høje smittetal. Kun to kommuner har fået flere smittede.

Corona: Der er godt nyt til de kommuner, hvor smitten i den seneste tid har haft ekstra magt. For i flere af de mest coronapressede kommuner daler smittetrykket fortsat, viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut.

Den ene kommune, der kan glæde sig over et markant fald i smittetrykket, er Varde Kommune, der over Kristi Himmelfart er gået fra at have 41 nysmittede til nu at have 25. Det giver kommunen 50 smittede pr. 100.000 indbyggere, hvor kommunen før helligdagen havde 82 smittede pr. 100.000 indbyggere. På trods af det tydelige fald er smittetrykket i Varde dog fortsat er et godt stykke over myndighedernes kritiske grænse på 30 smittede.

Andre steder er coronaens tilbagetrækning også til at aflæse i tallene. I Esbjerg er smittetrykket ikke længere trecifret, men derimod nede på 90 med 104 nye smittede indenfor det seneste døgn.

Annonce

Dagens coronatal

Tallene viser, hvor mange der er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dage (i parentes er tal for, hvor mange der onsdag den 12. maj var konstateret smittet de seneste syv dage).

Varde: 25 (41) - det svarer til 50 smittede per 100.000 indbyggere

Esbjerg: 104 (116) - det svarer til 90 smittede per 100.000 indbyggere

Fanø: 4 (4) - det svarer til 115 smittede per 100.000 indbyggere

Billund: 18 (34) - det svarer til 68 smittede per 100.000 indbyggere

Vejen: 33 (60) - det svarer til 77 smittede per 100.000 indbyggere

Kolding: 42 (43) - det svarer til 45 smittede per 100.000 indbyggere

Haderslev: 27 (34) - det svarer til 49 smittede per 100.000 indbyggere

Tønder: 9 (8) - det svarer til 24 smittede per 100.000 indbyggere

Aabenraa: 24 (18) - det svarer til 41 smittede per 100.000 indbyggere

Sønderborg: 19 (23) - det svarer til 26 smittede per 100.000 indbyggere

Kilde: Statens Serum Institut

Og i Vejen, der også har markeret sig med høje smittetal, er der nu næsten halvt så mange smittede som i onsdags. Helt nøjagtigt er antallet af nye smittede i kommunen faldet fra 60 til 33 siden onsdag, hvorved Vejen nu har et smittetryk på 77.

I Billund, Kolding, Haderslev og Sønderborg er smitten også gået tilbage, hvorimod den er steget en anelse i Aabenraa og Tønder.

Dermed kan man konstatere, at kun Fanø har et smittetryk på over 100 - nærmere bestemt 115. Her skal det dog understreges, at antallet af nysmittede er uændret fra onsdag, og at Fanø har væsentligt færre indbyggere end de resterende kommune. Derfor kan mindre smitteudbrud hurtigt give øen et højt smittetryk.

951 er det seneste døgn blevet erklæret positive med coronavirus i hele landet, og 35 er blevet indlagt, hvilket er ni mere end i går. Ud af de 163, der nu er indlagt med corona på de danske sygehuse, ligger 33 på intensiv, og 23 bruger respirator. Ingen er dette døgn døde med coronavirus.

Derudover har 27,5 procent af danskerne påbegyndt deres vaccine, og 16,7 procent er færdigvaccineret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Jens og Inger er tredje generation på Cathrineberg: Nu sætter de proprietærgården til salg for 38 millioner kroner

Annonce