Annonce
Esbjerg

Gode forhold for fritidsjobbere på Vestkysten

Jobpatruljen består af grupper af unge mennesker, og er en landsdækkende aktion skabt af HK, 3F og syv andre fagforbund. Onsdag besøgte patruljen blandt andet Ribe som led i en lokal rundtur. Foto: Jobpatruljen
Jobpatruljen har besøgt Ribe, Tønder, Rømø og Toftlund. Og der var styr på tingene på de fleste arbejdspladser, men Jobpatruljen mødte mange feriejobbere, der ikke kendte deres rettigheder.

Tønder: Onsdag 10. juli besøgte Jobpatruljen Ribe, ligesom turen også gik forbi Tønder, Rømø og Toftlund.

Altsammen som led i den informationskampagne, der skal give unge bedre forhold på deres fritidsjob.

- Vi blev modtaget rigtigt godt både af arbejdsgivere og fritidsjobbere. Og vi kunne konstatere, at der var styr på tingene langt de fleste steder. Faktisk fandt vi slet ingen grelle brud på fritidsjobbernes rettigheder, hvilket er en positiv forandring fra tidligere år, fortæller HK Sydjyllands ungdomskonsulent, Kathrine Møller, i en pressemeddelelse.

Hun står i spidsen for den sydjyske del af Jobpatruljen.

Jobpatruljen kunne dog konstatere, at selv om arbejdspladserne var gode til at overholde fritidsjobbernes rettigheder, så var de ikke så gode til at informere om dem.

De fleste unge fritidsjobbere, patruljen mødte, kendte nemlig slet ikke deres rettigheder, og ville derfor heller ikke vide, hvis de blev snydt.

Annonce

Vigtige oplysninger

- Vi opfordrer alle, der ansætter unge medarbejdere, til at oplyse de unge både mundtligt og skriftligt om, hvad de har ret til. De skal jo først til at lære, hvad det vil sige at være på arbejdsmarkedet, og der har arbejdspladsen et ansvar, siger Kathrine Møller.

Vigtige ting at oplyse fritidsjobberne om, er blandt andet hvor meget de må løfte, hvor meget pause de må holde og hvad de har ret til, hvis de bliver syge.

Jobpatruljen består af grupper af unge mennesker, og er en landsdækkende aktion skabt af HK, 3F og syv andre fagforbund.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce