Annonce
Vejen

Gode gamle dage: To nye kalendere fra lokalarkivet

Tandlæge Laursen havde klinik i Søndergade 82 i Holsted By gennem en lang årække. Det må have været lukrativt. I alt fald havde han råd til en italiensk sportsvogn, en kæmpe Bugatti, som måske er den bil, der skimtes bag ham. Billedet er taget cirka 1950. Foto fra Lokalarkivets nye billedkalender

HOLSTED-FØVLING: Så er Holsted Lokalarkiv på gaden med to nye 2020-kalendere.

Formand Arne Sørensen oplyser, at årets to billedkalendere - én med gamle fotos fra Holsted og én med gamle fotos fra Føvling, Stenderup og Tobøl - nu er til salg i Postbutikken i Holsted By, Stationskiosken i Holsted St. og på selve lokalarkivet i Vestergade, hvor der er åbent hver onsdag eftermiddag.

Kalender-traditionen begyndte for 10-12 år siden. Dengang var der mange skolefotos og konfirmandbilleder, men efter den nye persondatalov må man ikke længere offentliggøre den slags uden først at spørge alle de afbillede personer.

Annonce

Det er jo synd, at vi er blevet forhindret i at bringe skolefotos og konfirmandbilleder i kalenderen, for det, der er sjovt og interessant, er jo at se sig selv eller andre, som man måske har kendt engang.

Arne Sørensen

Formand for Holsted Lokalarkiv Arne Sørensen med de to nye kalendere. Foto: Steen Rasmussen
Arne Nielsen drev herremagasinet i Nørregade i Holsted By i mange, mange år, men det er vist hans kone, man kan se med en støvsuger i vinduet til venstre. Billedet er fra ca. 1972. Foto fra Lokalarkivets nye billedkalender
Torvet i Holsted By ca. 1980. Siden blev de to bygninger til venstre og bygningen til højre revet ned, og ejendommen skiftede fra tøj til penge, da Brørup Sparekasse åbnede filial i Holsted. I dag står der Luftfartshuset på facaden, og huset er en del af Lastein-imperiet i byens centrum. Foto fra Lokalarkivets nye billedkalender
Slagter Sørensen i Storegade i Holsted St. ca. 1987. Foto fra Lokalarkivets nye billedkalender
Tobøl Vareindkøbsforening ca. 1945. Sjovt nok havde landsbyen hele to dagligvarebutikker dør og dør. Brugsen havde hjemme lige bagved vareindkøbet. Foto fra Lokalarkivets nye billedkalender
Tobøl Mejeri ca. 1910. Mon ikke det er mejeribestyrerens familie til venstre. Foto fra Lokalarkivets nye billedkalender
Den store gård på Lykkeskærvej 12 ca. 1947. Prøv at se den parklignende have til højre. For blot 40-50 år siden var der over 700 landbrug i gamle Holsted Kommune. Mon der er 20 i dag? Foto fra Lokalarkivets nye billedkalender
Føvling Skole ca. 1930. De gamle bygninger blev nedrevet for godt 50 år siden for at give plads til den nuværende skole. Foto fra Lokalarkivets nye billedkalender
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Haderslev

Klosterkirkegården mister toppen

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce