Annonce
Danmark

Gode råd: Sådan sover du bedst i sommervarmen

Der er skruet voldsomt op for solen og varmen i disse dage. Mange har svært ved at få en god nattesøvn i det varme vejr. Der er dog flere måder at hjælpe den gode nattesøvn på vej. Læs mere om de gode råd i denne artikel. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Vi sveder disse dage i både dags- og nattetimerne, og sommervarmen kan få problemer for den gode nattesøvn. Læs her hvordan du bedst kommer igennem nattetimerne i sommervarmen.
Annonce

Hedebølge: Du har sparket dynen af, og du har vendt dig hundrede gange. Alligevel kan du ikke falde i søvn.

Sådan kan mange danskere opleve nætterne disse dage, hvor sommervarmen har meldt sin ankomst. Netop den høje temperatur kan udfordre den gode nattesøvn.

Her får du et par råd med på vejen om, hvordan du bedst får sovet i varmen.

Annonce

Hold soveværelset køligt

Det første, du kan gøre, er at holde soveværelset køligt. Det kan være en god idé at skærme for vinduerne i løbet af dagen, så solen ikke står og bager direkte ind i soveværelset.

Hold dog gerne vinduet en smule åbent, så der kommer noget ventilation. Noget andet, der kan sænke temperaturen, er at lufte grundigt ud efter solnedgang og inden sengetid.

Du sover bedst, hvis temperaturen i soveværelset er mellem 18-22 grader.

Annonce

Hold igen med store måltider op til sengetid

Selvom det kan være fristende med en sen aftensmad i aftensolen, så kan det faktisk forværre din nattesøvn i sommervarmen.

Når du spiser store måltider, sætter du gang i kroppens forbrænding, hvilket øger din kropstemperatur. Du bør derfor undgå store måltider to-tre timer før sengetid.

Annonce

Tag et varmt bad

Det kan virke modsigende at tage et varmt bad for ikke at svede, men det kan måske være løsningen. Et varmt bad cirka 45 minutter før sengetid kan betyde bedre søvnkvalitet, længere søvntid, og at du falder hurtigere i søvn. Når du tager et varmt bad frigiver kroppen varme, hvilket øger den naturlige afkøling. Det betyder, at din kropstemperatur sænkes.

Annonce

Vælg det rigtige sengelinned

Dit valg af sengelinned kan også have en effekt på din nattesøvn. Når sommervarmen banker på, er sengelinned af bomuld eller hør at foretrække, fordi kroppen bedst kan ånde i det og komme af med overskydende varme og sved.

Sengetøj af polyesterblandinger vil modsat føre til en varm nattesøvn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Annonce