Annonce
Udland

Godfather-producent er død: Blev 89 år

Robyn Beck/Ritzau Scanpix
Robert Evans var med til at lave de to første Godfather-film. Lørdag døde han i en alder af 89 år.

Lørdag døde den amerikanske filmproducent Robert Evans i en alder af 89 år.

Det skriver CNN, som har oplysningen fra en talsperson.

Op gennem 1970'erne var Robert Evans med til at lave nogle af historiens mest anmelderroste film. Han var således producent på de to første film i den kendte "Godfather"-trilogi, der udkom i henholdsvis 1972 og 1974.

Den første film i trilogien modtog blandt andet en Oscar for bedste film, og to år efter gjorde efterfølgeren etteren kunsten efter ved også at vinde en Oscar.

Det var i øvrigt den eneste efterfølger til at modtage en Oscar for bedste film, indtil "Ringenes Herre - Kongen vender tilbage" gjorde det samme i 2003.

Robert Evans var også involveret i produktionen af andre film som "Chinatown" og "Rosemary's Baby".

Ifølge The Guardian var Robert Evans en flamboyant og kontroversiel person, som ved siden af sit arbejde levede et turbulent liv fyldt med sex og stoffer.

Han nåede at blive gift syv gange, hvoraf ingen af hans ægteskaber nåede at vare mere end fire år. Et af dem varede blot ni dage.

Robert Evans nåede at få en enkelt søn, Josh Evans, som er trådt i sin fars fodspor og også er blevet filmproducent.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel hos CNN
Link til artikel hos The Guardian
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce