Annonce
Danmark

Godhavnsdrengene får en længe ventet undskyldning

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Misbrugte drenge fra Godhavn børnehjem får nu en undskyldning for statens manglende tilsyn med institutionen.

Efter et årelangt tilløb får tidligere anbragte børnehjemsbørn fra drengehjemmet Godhavn i Nordsjælland tirsdag en officiel undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Drengene blev i perioden 1947 til 1976 udsat for en række overgreb, herunder systematiske tæsk, lussinger, seksuelle overgreb samt medicinske forsøg.

At undskyldningen kommer tirsdag, er til stor glæde for Poul-Erik Rasmussen, der er formand for Landsforeningen Godhavnsdrengene.

- Vi har jo flere gange haft en undskyldning i udsigt, men er blevet smidt ned ad stigen.

- Jeg har altid troet på det. Nu er det lykkedes, og det er en kæmpe forløsning, siger han.

Poul-Erik Rasmussen har stået i spidsen for kampen for en officiel undskyldning i over 14 år og ser undskyldningen som en afslutning.

- Nu kan vi måske begynde at flytte os som mennesker. I vores opdragelse på børnehjemmet har vi fået at vide, at vi ikke duer til noget som mennesker.

- Men at det ikke var vores skyld, bliver rart at få at vide, siger Poul-Erik Rasmussen.

Tidligere har Poul-Erik Rasmussen lagt sag an mod staten udelukkende med ønsket om en undskyldning. Han tabte sagen på grund af forældelse.

Forældelsesfristen er dog fjernet med tilbagevirkende kraft og åbner muligheden for, at der kan søges erstatning.

Forsvarsadvokat Bjørn Elmquist forudsiger ifølge Politiken, at der vil blive anlagt nye sager om erstatning til blandt andre nogle af de drenge, som var anbragt på Godhavn.

- Jeg er blevet kontaktet af ganske mange af dem, der har spurgt om, hvad der vil ske. De vil vide, om der bliver mulighed for økonomisk kompensation med et erstatningsnævn, som man har set i både Norge og Sverige, siger Bjørn Elmquist til Ritzau.

Staten har gravet dybt i sagen og afdækket, hvad der skete på drengehjemmet Godhavn.

Det kan være årsag til, at netop Godhavnsdrengene nu får en undskyldning, vurderer professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze.

Han mener dog ikke, at erstatning er en selvfølge.

- Man kan ikke automatisk trække en erstatning i automaten, når man får en politisk undskyldning.

- Men statsministeren håber nok, at det her lukker sagen, siger Michael Gøtze.

Undskyldningen bliver leveret personligt af statsministeren ved et arrangement på Marienborg tirsdag.

/ritzau/

Annonce
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce